top of page

Theodore Roosevelt
National Park - Præsidentens badlands

North Dakota

TR´s nationalpark er kendetegnende ved sine langstrakte og åbne vidder, masser af dyr og badlands. Ja faktisk minder den en hel del om Badlands National Park, blot med vegetation, skov, flod, dale og masser af ødemark. Oven i dette kan man desuden opleve hoodoos, forstenede træer, se nordlys og andre naturfænomener.

 

Helt ekstraordinært er parken opkaldt efter USAs yngste præsident, en ære ingen andre præsidenter har opnået. Titlen er vel fortjent, for Roosevelt var manden bag skabelsen af det mange kalder for Amerikas bedst ide. Nationalparkerne. 

 

At det netop blev denne park han lægger navn til skyldes, at han i sit livs sværreste periode bosatte sig her, midt i den amerikanske frontier. Da han var 25 år døde hans mor og kone på samme dag. Han trak sig derfor tilbage fra offentligheden og slikkede sine sår i ødemarken. Om denne oplevelse har han sagt: I never would have been præsident, if it not have been for my experience I North Dakota! 

 

Masser af dyr

Parken har masser af dyr fx. bison, præriehunde, gaffelbuk hjorte, puma, ørne, 186 fuglearter, vilde kalkuner, bighorn og vilde heste. Hele 125 Mustang heste i grupper mellem 5 og 15 stk pryder landskabet og kun i denne nationalpark finder man vilde heste.

 

TR´s nationalpark, der er North Dakotas eneste, er opdelt i 3 særskilte områder: North Unit, Elkhorn Ranch Unit og South Unit. Parken har et samlet besøgstal på 850.000. Med sin placering ved Interstate 40 er South Unit den mest besøgte (75%), mens North Unit ligger over en times kørsel herfra. De 3 områder er forbundet af Little Missouri River.  

 

Nationalparken er åben året rundt men bemærk tidszone forskellen, idet North Unit er på Central time og South Unit er på Mountain Time.

 

North Unit

Området har lidt højere bakker/bjerge og mere vegetation end den sydlige park, hvilket klæder den. Området har ingen vilde heste. Ej heller hoteller eller spisesteder. 

Fra visitor-centeret udgår den 45 km lange t/r scenic road, hvorfra man især bør opleve: 

Cannonball Concretions er meget populær. De store “kanonkugler” må pirer enhvers nysgerrighed. De ligger ikke kun på jorden, men kan tillige ses oppe i selve klippevæggen. De er ikke blot geologiske kuriositeter; de er portaler til jordens fortid og vidner om millioner af års geologisk historie. De er typisk sammensat af mineralcement, såsom calcit , silica eller jernoxid , og findes begravet i sedimentære bjergartslag, nogle gange med en form der ligner kanonkugler, deraf deres navn.

 

Caprock Coule Trail på 6,6 km og 171 højdemeter, rangerer højest på Alltrails liste over vandreruter i parken. Her ser man blandt andet de farverige badlands helt tæt på. Langs ruten kan man støde på bison og en klapperslange i ny og næ.

 

Oxbow Overlook byder på udsigt over betagende landskab ved floden.

 

Bentonitic Overlook har udsigt til de specielle bentonite formationer, der som altid er særdeles farvestrålende.

Elkhorn Ranch Unit

Elkhorn Ranch Unit, der ligger mellem nord og syd er et separat, afsidesliggende område af parken, 56 km nord for Medora, og tilgængeligt via grusveje. Ranchen var en af Roosevelts boliger. Den er restaureret, men har stadig historiens vingesus over sig. 

 

South Unit

Visitor-centeret ligger ved Painted Canyon Overlook, hvor parkens badlands signatur ses. Centeret har en stor udstilling om Roosevelt, men ligger lidt isoleret fra resten af området. Ved indgangen til South Unit kan man besøge det andet visitor-center ved Medora, hvorfra man tilgår områdets eneste vej, den kendte Scenic Loop Road. Fra denne kan man se talrige naturfænomener, eller trailheads til de mange vandreruter. Her er en forsmag på hvad man bør se:

 

Roosevelts Maltese Cross Cabin ligger ved South Unit Visitor Center. Maltese Cross Cabin er parkens ældste. Her er kisten (opbevaring) med hans initialer RT og hans Winchester gevær udstillet. Området har ingen træer, så man brugte lignite der er en slags kul i badlands til at tænde kakkelovnen op med.

 

Den vestlige side har flere Prairie Dog Towns og de er altid et stop værd. 

 

Her finder man også Peaceful Valley, der er leveringsdygtig i vilde heste.

 

Wind Canyon er et must see. Fra scenic loop finder man hurtigt de hvide og forblæste klipper er formet af vind. Fra toppen af den 800 m lange trail kan man se ned over Little Missouri river.

 

Buck Hill er parkens højeste punkt

  

Scoria Point udsigtssted

 

Uden for South Units (syd)

Visitor-centeret ligger ved Painted Canyon Overlook, hvor parkens badlands signatur ses.  

 

Uden for scenic loop drive, kan man fra gps. 46°59'45.4"N 103°36’17.7"W gå den 16,7 km lange, men færdes spændende Petrified Forest Trail, hvor man kan se masser af forstenede træer. Man kan også nøjes med at gå til Petrified Overlook, der er 8,2 kun t/r.

 

Byen Medora, der ligger ved South Unit tilbyder en vestlig oplevelse med træplankede fortove, gammeldags isbarer og buggy-ture. Der er adskillige hoteller, museer og Burning Hills Amphitheater med daglige musicals fra juni til september. 

Se også:

Makoshika State Park

Tekst og research: Michael Bo Christensen

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum

TR's park er North Dakotas eneste nationalpark.

TR's park er North Dakotas eneste nationalpark

Forstenede træer i South Dakota.

Forstenede træer i South Dakota.

Maltese Cross Cabin som Roosevelt boede i ligger ved den sydlige indgang.

Maltese Cross Cabin som Roosevelt boede i ligger ved den sydlige indgang. 

Roosevelt er den eneste præsident der lægger navn til en nationalpark. 

Roosevelt er den eneste præsident der lægger navn til en nationalpark 

Vilde heste i Theodore Roosevelt nationalpark.

Eneste nationalpark, hvor man kan se vilde heste.

Hoodoosformationer i parkens badland.

Hoodoosformationer i parkens badland.

Naturfænomener i Cannonball Concretions. Foto: Jasperdo.

Naturfænomener i Cannonball Concretions. Foto: Jasperdo.

Little Missouri River løber gennem parkens 3 områder. Foto Larry Lamsa.

Little Missouri River løber gennem parkens 3 områder. Foto Larry Lamsa.

South Unit. Læg mærke til Scenic Drive Loop.

South Unit. Læg mærke til Scenic Drive Loop.

USA guide Michael Bo Christensen

Michael Bo Christensen, USA ekspert, guide og forfatter

til "Det vilde USA" og "USA - Nationalparkernes Land". 

Speciale: Nationalparker, naturområder, indianereservater og roadtripruter.

Mail: kontakt@drivingusa.dk. Mob. +4561309148.

Gratis råd og inspiration til din amerikanske roadtrip. 

3D_bog_lav-opløsning.jpg
3D-e-bog-kopi 3.jpeg
Det vilde USA_skaleret-kopi.jpeg
bottom of page