top of page

Kodachrome Basin. Farverige sandsøjler.

Klik på kortet.

Utah

Populær farvefilm lagde navn til Statspark.

I gamle dage, før digital kameraet blev opfundet, tog man fotos på filmruller á f.eks 36 stk. Filmen blev herefter sendt til fremkaldelse og man modtog en uge senere billederne. I starten af 60 erne opfandt Kodak (der var storproducent), en ny type film, hvor farverne var gengivet meget flottere, kaldet Kodachrome. 

Da nogle fotografer, fra National Geographic, var i området, syntes de at farverne var så flotte, at de navngav området “Kodacrome Flat”. Navnet blev hængende. I 1962 blev navnet, der i statspark sammenhænge var kontroversielt, på grund af reklamen for et multinationalt firma, blev navnet ændret til Chimney Rock State Park. Navnet slog dog ikke rigtig an, så man gik tilbage til det oprindelige. 

 

Statsparken er meget seværdig. Den er især kendt for sine mange sandsøjler og monolitiske søjler. Hele 67 monolitiske stenspirer, kaldet sedimentære rør, fra Jurassic-tiden, finder man her. Se f.eks Chimney Rock der er 52 meter høj. Disse fantasifulde sandstensrør findes ikke andre steder på kloden. Man mener at området engang har lignet Yellowstone, med geysere og kogende mudderhuller, men at disse, så at sige, er forstenede. 

 

I parken kommer der rigtig mange RV’er og mobile homes til overnatning, blandt andet for at se stjerner. Området har ikke generende lyskilder og desuden er luften meget ren.

   

Parken byder på flere gode vandreruter:

Angels Palace, på godt 2 km, er en af de mest populære. Den ender oppe på et højt rim 1 1/2 meter bred med 50 meter afgrund på begge sider. Herfra kan man se store dele af parken. Et flot syn!

Grand Parade er en 2 1/2 km vandretur med masser af naturoplevelser.

 

Nature Trail, er en kort, men smuk tur på knap 1 km.

 

Panorama Trail er en længere tur, på mindst 5 km.

Trailen byder på spændende klippeformationer, indianerhuler, caves og finurlige klippespir bla. Ballerina Slippers, en søjle der ligner en ballet fod. Jeg gik turen på godt en time.

Området er en del af det noget større Grand Staircase Escalante National Monument, der ligger ud til smukke Hwy. 12, mellem Bryce Canyon og Capitol Reef nationalpark.

 

Lige uden for parken støder man på Cottonwood Canyon Rd., som er elsket af hardcore roadtrip folk.

 

Kodachrome Basin ligger kun 20 km fra Bryce Canyon nationalpark. Entre 7 $

 

Se også:

Hwy. 12 - Cremen af Utah

Devils Garden

Lower Calf Creek Falls

Willis Creek Slot Canyon

Tidsforbrug: En halv dag

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Kodachrome film fra Kodak, er også en Statspark i USA
Tæt på Bryce Canyon, finder man Kodachrome Basin State Park.

Tæt på Bryce Canyon, finder man Kodachrome Basin State Park.

52 meter høje Chimney Rock.

52 meter høje Chimney Rock.

Området er et populært campingområde pga. den flotte stjernehimmel.

Området er et populært campingområde pga. den flotte stjernehimmel.

Det farverige område er opkaldt efter en populær filmrulle fra Kodak.

Det farverige område er opkaldt efter en populær filmrulle fra Kodak.

Tag en af parkens mange vandreruter.

Tag en af parkens mange vandreruter.

USA guiden Michael Bo Christensen i Kodachrome Basin.jpg

Ballerina Slippers, hedder dette spir. Jeg lod mig inspirere.

bottom of page