Bodie Ghost Town

Californien

Klik på kortet.

Bodie, den forladte spøgelsesby

W. Bodey havde egentlig alt hvad man kunne ønske sig. Han ejede en tin forretning på østkysten. Han havde kone og to børn og manglede, set udefra, egentlig ikke noget. 

Noget må der dog have manglet, for med kort varsel drog han mod vest, da han hørte om guldfund i Californien.

 

Det var dog ikke udsigten til rigdom der var hans motiv. Han manglede slet og ret spænding. Først 10 år senere fandt han guld. 

 

I 1859 opdagede Bodey guld i det østlige Californien, nord for Mono Lake. Han og hans indianske partner drog en dag til byen for at hente forsyninger, men de blev overrasket af et voldsomt snefald og Bodey omkom, lige før hans livs eventyr for alvor kom i gang.

 

Fundet af guld trak naturligvis tusinder af guldgravere til byen, som i mindet om Bodey, blev opkaldte efter ham. Da ingen vidste hvad W’et i hans navn stod for, eller hvordan man stavede hans efternavn, blevet byen blot døbt Bodie.

20 år senere i 1880 havde byen 10.000 indbyggere og 2.000 huse. I dag er der kun 5 % af den oprindelige by tilbage. 

 

Byen havde masser af butikker, heraf 65 saloner, opiumshuler, spillehaller og bordeller. Minearbejderne havde brug for forlystelser, for deres liv var hårdt.

 

En avis udkom 3 gange om ugen, og rubrikken med dødsannoncer, stod aldrig tom. Det sørgede uenige revolvermænd for i dagligt opgør, eller også slog forskellige sygdomme og epidemier folk ihjel. Det var et barsk sted med slagsmål, røverier og overfald på diligencen. 

 

Byen ligger i 2554 meters højde og de klimatiske forhold gør, at byen er meget udsat for sne og kulde. Stort set alle forsyninger måtte transporteres ind i byen, bla. brænde til den lange vinter, der dækkede området med sne helt frem til juni måned. 

 

Hovedgaden var en mil lang og lignede det scenarie man kender fra Western film. Som   guldminecenter havde Bodie faciliteter som i større byer, herunder en Wells Fargo Bank, fire frivillige brandfirmaer, messingband, jernbane, specialbutikker, smedjer og et fængsel.

 

Byen havde endda sit eget “Chinatown”, hvor der boede flere hundrede kinesere.

 

Da guld eventyret stoppede, forlod de fleste folk også byen. I 1910 boede her 700 mennesker. På det tidspunkt var befolkningen mere civiliseret og lovlydige. Byen fik hele to kirker. Til sidst forsvant den sidste rest af indbygere.

 

Det ser nogle steder næsten ud som om, at de blot gik, fra den ene dag til den anden. Drømmen om et bedre liv var nok nemmere at finde nede i det varme Californien. De der blev tilbage ligger på kirkegården.

 

I 1965 blev byen omdannet til museum. 

 

I det sydvestlige USA, finder man mange Ghost Towns f.eks Goldfield, Silver City, Rhyolite Historic Townsite og Cerro Gordo.

Er man lige kommet ud af Tioga Pass i Yosemite, er man kun en lille times kørsel fra Bodie Ghosttown Historic Park.

På vejen dertil passerer man endda smukke og forunderlige Mono Lake. Søen har et højt koncentration af salt, fordi staten Californien har drænet den for vand. Det er der kommet nogle meget fotografiske resultater ud af, men har efterlagt en økologisk katestrofe.

Kør langt søen mod nord af Hwy. 395 og tag Bodie Road 270 til højre. 

Entre 5 $

Tidsforbrug: En halv dag

Se også:

Goldfield Ghost Town

Calico Ghost Town

Busch Cassidys hjem i Utah

Hotels.com ved Bodie

Bodie Ghosttown havde 10.000 indbyggere og 2.000 huse.

Byen havde endda en Chinatown. Her boede flere hundrede kinesere.

To kirker og en kirkegård til faldne revolvermænd.

Bodie ligger ikke langt fra Tioga Pass ved Yosemites østlige indgang.

Byen var dækket af sne de fleste måneder.

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så skriv det her:

W. Bodie fandt guld i området og lagde navn til byen.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.