San Rafael Swell

Utah

Skærmbillede 2019-02-23 kl. 13.44.41.jpg

Ny nationalpark - Jurassic Park National Monument ?

Kører man på Interstate 70 i Utah, skærer vejen San Rafael Swell området over i 2 dele. Før regeringen i 1950 erne anlagde disse kyst til kyst motorveje, skar en anden rute sig igennem området, omend Old Spanish Trail kun havde “to spor”, efter de prærievogne nybyggerne brugte. Motorvejene anlagde præsident Eisenhower efter at have set tyske autobahn.

 

Fra vejen ligner San Rafael Swell et tørt og intetsigende ørkenområde, men kommer man tættere på er her masser at se. Syd for I-70 ligger vidunderlige Goblin Valley State Park og Little Wild Horse Slot Canyon.

 

Den nordlige side er et ret ukendt område og det remote område tiltrækker kun få turister. 

Nordlige Rafael

Fra Wedge Overlook, kan man se de mange forskellige stentypelag i Little Grand Canyon, som området også kaldes. Området er særdeles fotogen, med San Rafael River der snor sig langs området og de flotte lag af farvede stenarter. 

GPS: 39°05'37.7"N 110°45’33.9"W

 

Hamburger Rock, ligner grandgiveligt enorme burgers, med lag af salat, løg, pickles og det hele. Stedet har intet officielt navn, men er min egen benævnelse. Det lille vandhul, der ligger tæt herved, hedder Jørgensens Pond. Gps: 39°09'07.7"N 110°51'18.8"W

 

Ganske tæt på Hamburgerrock ligger Ghoul Gulch, der ligner Goblin Valleys fantasifulde hoodoos. Forvent absolut ingen turister her og nyd det. Ghoul Gulch ligger over for Hamburger Rock, men man skal gå ca 1-2 km, men mindre man har en 4 WD. Der er et lille hjulspor der fører en derhen.

GPS: 39°08'43.9"N 110°50'40.5"W

 

Buckhorn Petroglyph Panel, rummer flotte hulemalerier, lavet af bla. Ute, Paiute og Fremont indianere, for ca. 2000 år siden. Man ser både petroglypher og piktogrammer. Stammerne har ikke været der på samme tid, men har fortsat hvor de andre slap. Hvad må de ikke have tænkt om de der kom før dem selv?

GPS: 39°07'24.1"N 110°41’37.9"W

Store dele af området er ret flat og med åbne vidder, men fra The Wedge og Buckhorn forandres området markant. Vejen tilbage til I-70 er præget af høje klipper og enorme canyons. Gude smukt!

 

Sydlige Rafael:

Her finder man bla. kendte Goblin Valley, Little Wild Horse Slot Canyon, Bluejohn Canyon og Temple Valley. Området langs Hwy. 24 og Capitol Reef er Scenic Drive i særklasse. Factory Butte er en af mine favoritter.

Jurassic Park National Monument?

Da jeg hørte rygterne om, at der måske er en ny nationalpark på vej, fik jeg straks sat området på min turliste. Området er idag klassificeret som Wildernes Study, men i 2018 stillede flere lokale politikere forslag om, at gøre området til et National Monument. En sådan ændring, kræver et kongresflertal, der vil frede området. På San Rafael Swell har man fundet store koncentrationer af dinosaur knogler fra Jurassic tiden. Det foreslåes derfor, at området skal hedde Jurassic Park National Monument. 

 

Hele det nordlige område er dirtroads, dvs grusvej, men skiltningen er udemærket. 

 

Se også:

Goblin Valley State Park

Crystal Geyser

Little Wild Horse Slot Canyon.    

Dinosaur National Monument

Flaming Gorge

Capitol Reef Nationalpark

© Fred Holley

San Rafael Swell har masser af naturoplevelser.

© Drivingusa.dk

Buckhorn Petroglyph Panel har 2000 år gamle pretroglypher.

© Shaan Hurley

© Drivingusa.dk

I sydlige San Rafael Swell ses flotte Factory Butte fra Hwy. 24

© Michael Wong

© Drivingusa.dk

Hamburger Rock, med bolle, bøf, salat og det hele.

© Drivingusa.dk

The Wedge kaldes også Little Grand Canyon. Området er umådelig flot.

© Drivingusa.dk

Nordlige San Rafael Swell byder på flotte canyons, men ingen asfalterede veje

© Drivingusa.dk

Ind mod Goblin Valley State Park. Valleyområdet har talrige slot canyons.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.