Alabama Hills

Californien

https://www.google.dk/maps/@36.5681594,-118.087799,15.94z

Klik på kortet.

Alabama Hills ligger langt væk fra staten Alabama. Kun navnet er det samme. Geografisk er vi i Californien, mellem Death Valley og Sequoia National Park. 

 

Kun 40 kilometer nordvest for Death Valleys vestlige udgang finder vi de særprægede klipper, der mest er kendte fra en lang række af film. Her har Hollywood indspillet scener til film som Den gode, den onde og den grusomme, Bonanza, Star Trek Generations, Iron Man, Gladiator og Django Unchained. Ved stedet kan man naturligvis købe filmmagasiner, der viser hvor de forskellige film blev indspillet. 

 

I nærmeste by Lone Pine ligger Museum of Western Film. Det er værd at besøge. Se det evt. inden du begiver sig op i området, så er hukommelsen i frisk erindring om de mange film der blev lavet på location. Film, eller ej. Selve landskabet er bestemt et besøg værd, uden kendskab til filmene.

 

Der er et væld af vandrestier, masser af interessante klippeformationer og Arches at udforske.

Alabamaha Hills har fået deres navn af guldgravere. Under borgerkrigen blev de så begejstrede over krigsskibet CSS Alabamas bedrifter, at de døbte området dette. Selv om Alabama Hills  kaldes for “bakkerne”, er de faktisk en del af enorme Sierra Nevada-bjergene. Mt Whitney bjerget er endda det højeste punkt i 48 sammenhængende stater. De flotte arches blev skabt af jordskælv, vulkaner og erosion i løbet af et par hundrede millioner år. 

 

Snesevis af naturlige buer er blandt de største attraktioner i Alabama Hills. De kan fra Whitney Portal Road, Movie Flat Road og Horseshoe Meadows Road. Blandt de bemærkelsesværdige træk i området er: Mobius Arch, Eye of Alabama og Whitney Portal Arch.Tag f.eks vandreturen til The Arch og se Mt. Whitney i baggrunden. Den tur tager kun 40 minutter.

 

På Hwy. 395 mellem Los Angeles og Lake Tahoe, ligger Alabama Hills, ganske tæt på byen Lone Pine. Er man på vej til Yosemite eller Los Angeles, efter at have været i Death Valley, er man på en naturlig rute.

 

Området er ikke så stort og nem at komme til. Området har været plaget af grafitti kunstnere, der har malet store malerier på de store historiske sten. 

Tidsforbrug: 2 timer

Hotels.com i Alabama Hills

 

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så skriv det her:

Mt Whitney bjerget i baggrunden, i Alabama Hills.

Masser af særprægede klippeformationer i gammel westernkulisse.

Her er scener fra filmene Starwars, Iron Man, Gladiator og Django Unchained lavet.

Ubetænksom grafitti.

Alabama Hills er nem at komme rundt i. 

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.