top of page

Joshua Tree
Nationalpark, tæt på LA.

Klik på kortet

Californien

Mælk og honning i Joshua Tree nationalpark.

Mange folk har gennem historien passeret Mojave ørkenen Joshua Tree. Indianere, guldgravere, kvægavlere og mormoner. Sidstnævnte lagde navn til området, opkaldt efter deres gud Joshua, idet de syntes at træets udformning symboliserede billedet af Joshua, der rækker sine arme frem mod det forjættede land.

 

Ironisk nok var det Joshua der lovede sit folk, at lede det til landet af mælk og honning. Ingen af delene fandt man næppe i den gloende californiske ørken.

 

Mens vi snakker om ironi. Joshua Tree er slet ikke et træ! 

Det er en frugtbærende plante i familie med Lilly arten. Navnet er dog blevet hængende, hvorimod mormonerne forsvandt igen. Fakta er dog, at “træet” kun findes her og de fleste syntes det er umådelig flot.

Den tidligere opdagelsesrejsende John Fremont, beskrev den imidlertid som det mest frastødende træ i planteriget, men han oplevede nok heller ikke parken fra en bil med aircondition. 

Joshua Tree har klaret sig godt i det barske klima, der ligger på det øverste plateau, af de to ørkenområder, Colorado- og Mojave ørkenen. Hvor Coloradoørkenen er typisk gold, ser Joshua Tree ved sammenligning frodig ud. Området ser dog på overfladen dødt ud og får kun sparsom med nedbør, men under overfladen ligger indviklede økosystemer og venter på vand og dermed mulighed for at reproducere sig selv. Livskraften er tålmodig på disse kanter.

 

Trods al sin hårdhed, er ørkenen ekstrem skrøbelig. Set fra vejen, ser man ikke antydningen af liv, men kommer man tæt på, vil man opdage et lille kaktusskud, et firben, et blomsterskud. Små vidundere der løfter sløret for områdets skønhed og vitalitet.

 

Området, der er på størrelse med Fyn, er et godt en-dags udflugtsted hvis du kommer fra Los Angeles eller Palm Springs ad Interstate 10. Her finder du de flotteste områder med udsigt over det sydlige Californien, medmindre smoggen fra storbyen skærmer udsynet. Oplev gerne Key View, midt i parken.     

 

Besøg den glemte dal “Hidden Valley”, en populær natursti, hvor tidligere kvægavlere opdæmmede noget af området, kaldet Baker Dam, så de havde vand til deres dyr. Ruten tar en halv times tid.

Mange vandreruter og must see

Parken har et væld af vandrestier og Alltrails appen giver et godt overblik.

 

Området bruges til mange forskellige events. En veteranbilklub havde havde stævne midt i parken, da jeg besøgte den. Kort efter lavede 6 gamle fly formationstræning med talrige stunts, til glæde for gæsterne. 

 

Se de 29 palmetræer der danner rammen om “Oasis of Mara”, der har givet vand og skygge til de, der gennem historien har boet i Joshua Tree.

 

Parkens historie byder også på dramatik. Guldminen "Wall Street Mill", der stadig er velbevaret, gav anledning til et skuddrama med dødelig udgang. En nabostrid om brugsret til vejen op til minen, sendte den ene under en gravsten med påskriften: "Here is where Worth Bagly bit the dust at the hand of W. F. Keys, May 11, 1943.” 

Dette sendte Bill Keys i San Quentin fængslet i 7 år, inden han vendte tilbage til sit hjem på Wonderland Ranch. 

Mange bjergbestigere træder deres barnesko i området, der er velegnet for nybegyndere. Børnene elsker at klatre på de mindre sten i området. Pas dog godt på de mange kaktuser, der ikke er sjov at stikke sig på.  

 

Som så mange andre nationalparker, bør området ses i forbindelse med solop- og nedgang. 

 

Der står skrevet, at man skal tage sin tid, når man rejser gennem Joshua Tree. Ørkenen giver plads til selverkendelse og kan være tilflugtssted for den menneskelige ånd.

Mange byer og steder i USA har gennem tiden lagt navn til kendte musikudgivelser. "Joshua Tree", er titlen på et U2 album.

Et andet stort område med Joshua Trees, er Joshua Tree National Forest, som ligger tæt på Grand Canyon West.

Tæt på Grand Canyon West (Skywalk) kører man igennem Joshua Tree Forest. Kommer du dertil, så gør et stop og nyd de store træer.

 

Se også:

Death Valley

Watson Lake Park

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Joshua Tree i Californien.Roadtrip ruter og nationalparker i USA

© Drivingusa.dk

Joshua Tree, er i virkeligheden slet ikke et træ.
Solnedgang i Joshua Tree, Roadtrip ruter og nationalparker i USA

© Drivingusa.dk

Joshua Tree ligger ikke langt fra Los Angeles.

Joshua Tree i Californien. Roadtrip ruter og nationalparker i USA

© Drivingusa.dk

I foråret ser man blomster springe ud, men sæsonen er kort.
Skull Rock. Joshua Tree, Californien. Roadtrip ruter og nationalparker i USA

© Drivingusa.dk

Skull Rock. Det menneskelige kranium.
Der ammes ude i nationalparken

© Drivingusa.dk

Jeg mødte en tysk familie der ikke lod familieforøgelse bremse eventyrlysten.

Joshua Tree. www.drivingusa.dk

© Drivingusa.dk

Klipperne i Joshua Tree har en form man ikke ser andre steder.

bottom of page