top of page

Ashdown Gorge - 
Flodvandring i hidden gem

Utah

Bemærk navnet, for om et par år vil stedet miste sin særstatus som ‘hidden gem’. Faktisk kan jeg godt være i tvivl, om stedet har lagt øre til det danske sprog, da jeg og gruppen jeg er guide for giver os i kast med den. 

 

Jeg kommer hertil en kølig forblæst morgen, hvor jeg forinden måtte opgive at se mere en et par minutter fra tre viewpoints oppe i Cedar Breaks National Monument. Der var simpelthen for koldt.

 

“Er i klar til at blive våde”, spør jeg overfrisk resten af gruppen, der ikke ser særlig positive ud ved tanken om, at vi skal krydse Ashdown Creek 50 gange. Gruppens yngste sætter alligevel tonen med et: Jeg er så klar”!  

Vand fra Cedar Breaks

Vi begynder at gå opstrøms langs creek’en, der henter sit vand fra det højtbeliggende Cedar Breaks, hvor vi kom fra. Området er stenet, som i stenet, så man skal hele tiden se hvor man går. En træstamme ligger hen over creek’en og jeg kommer med nød og næppe tørskoet over. Det varer dog ikke længe før jeg opgiver at holde mig tør, for der er 49 overgange tilbage. 

 

Jeg har stadig mine sko fra flodvandringen i West Fork Oak Creek, men efter i dag ryger de ud. Det gør mine vandrestave ikke, for dels er de gode for mine knæ når jeg går fra sten til sten, og dels hjælper de mig når jeg skal sikkert gennem vandet. Kva mine 67 år må jeg modvilligt erkende, at jeg har brug for det “ekstra ben” stavene giver. Tro mig. Jeg har haft mange gode jokes om folk med vandrestave, men det har jeg ikke mere! 

 

Naturguidens "fridag"

I dag har jeg bestemt mig for at holde fri fra at filme og dokumentere, som jeg ellers normalt gør. I stedet vil jeg blot være i oplevelsen og nyde naturen, så jeg går lidt for mig selv og kobler af til lyden af vand og vind. Vi er netop gået ind i fjerde rejseuge og som guide er man meget på. Jeg kan se, at flere fra min gruppe gør det samme. Kobler af, mens de finder dagens vandremønster. Selv går jeg i et roligt tempo, for vi skal ikke nødvendigvis nå et bestemt sted, men jeg vil dog gerne op til stedet hvor Ashdown Creek og Rattlesnake Falls fletter sammen, for her skulle der være flot. 

 

Bedst som jeg tror, at vi har den store gorge for os selv, kommer en enlig kvinde vandrende. Hun er fra Colorado og har planlagt at nå helt op til det mindre vandfald i Rattlesnake Waterfall, inden at hun vender om, men da dette vil forøge turen med 4 km, har vi ikke tiden til den oplevelse. 

 

Flanigan’s Arch

Dybden og strømforholdene skifter hele tiden, så jeg er påpasselig, når jeg træder ud i vandet, der er ca 17 grader. Den store gorge snor sig gennem området og det samme gør jeg, for væltede træer og sten i alle størrelser tvinger mig konstant til at skifte kurs. Midtvejs t.v kan man se Flanigan’s Arch højt oppe, men da jeg har fokus på hvor jeg går, misser jeg den. Derfor at mit bedste tip til turen, at man husker at se op, for den mægtige gorge èr virkelig betagende.

 

Vi nåede frem til stedet hvor de to vandløb blev til et og spise frokost der, inden vi tog samme rute tilbage. Turen løb op i 15 km og tog 4 1/2 time. Vi mødte ikke andre.

 

Tip!

Ashdown er også en del af mit ruteforslag "Hidden Gem's". Ruten går til flotte natur destinationer med lav turisme.

I nærheden:

Kannara Falls

Cedar Breaks

Kolob Canyon (bagsiden af Zion)

 

Foto: © Michael Bo Christensen/Drivingusa.dk

Flodvandring i Ashdown Gorge.

Flodvandring i et stenfyldt område

Her fletter Ashdown Creek og Rattlesnake Falls sammen.

Her fletter Ashdown Creek og Rattlesnake Falls sammen

Man skal krydse Ashdown Creek 50 gange.

50 gange skulle vi krydse creek'en

Hidden gem tæt på Cedar City.

Vi havde stort set området for os selv

Ashdown Gorge ligger tæt på Cedar Breaks.

Ashdown Gorge er stadig en "hidden gem", men det vil ændre sig

Drivingusa.dk besøger Ashdown Gorge.

Ashdown Gorge ligger tæt på Cedar City i Utah

bottom of page