Højt mod nord, godt et par times kørsel nordøst fra Seattle, ligger North Cascades National Park. Den bjergerige nationalpark er ikke så kendt hvilket sikkert skyldes, at placeringen ligger ikke helt til højrebenet for de flestes roadtrip, og derudover spiller parkens relative korte sæson sikkert også en rolle. Endelig ligger de to populære nationalparker Mt Rainier og Olympic, tættere på Seattle.

 

I 2022 var der kun 30.000 besøgende i North Cascades, hvilket gør den til den 6. mindst besøgte nationalpark i USA (eksklusiv Hawaii og Alaska). Den opleves bedst fra juni til og med september, men er også mulig i maj og oktober, med mindre at snefald har lukket vejen gennem parken. Lidt usædvanligt er parken gratis at besøge.

 

Parken særkende og grunden til at den er udråbt til nationalpark, er de 300 gletsjere og tilsvarende søer, der er en del af den nordlige cascades bjergkæde.

​

​Det fortryllende smaragd-grønne vand er resultatet af en unik geologi. Når de tunge gletsjere bevæger sig, pulveriseres klippestenene og denne såkaldte pulver-gnejs løber med smeltevandet ned i søerne. Gnejsen (udtales “nice”) kaldes også for “gletsjerermel”.

 

Skagit River

Hwy. 20 er parkens gennemgående hovedvej og er samtidig den eneste asfalterede vej. Langs denne løber Skagit River, der deler området op i et nord- og et sydområde. Her finder man masser af smukke søer, vandfald, skovområder og enorme bjerge, der også er et af staten Washingtons særkende. 

 

Pelshandleren Alexander Ross var den første hvide mand der kom hertil i 1814 og flere steder bærer hans navn. Da pelsjægere kom hertil, boede her flere tusinde skagitter-indianere. Skagit betyder “os der løber op ad floden”. 100 år senere var der kun 58 tilbage, for de fleste indianere var gået til af sygdomme fx kopper, som de hvide førte med sig. Lidt usædvanligt boede de i op til 73 m lange hytter, uden rum adskildelse, men hvor hver familie havde deres egen udgang. 

 

Hvad bør man se?

Før man kører ind i parken, kan man fra byen Marblemount tage Cascades River Road og køre 50 min til trailhead for vandreruten Cacades Pass Trail. Den 10,8 km lange og 544 højdemeter høje tur er ét af Washingtons populæreste.

​

Straks man kører ind i dalen omfavnes man af trædækkede høje bjerge, mens floden snor sig parallelt med vejen. I Newhalem bør man stoppe ved Skagit turistcenter og gå over den flotte gangbro Suspension Bridge og følge floden langs den 1 km lange Trail of the Cedars. Tæt herpå bør man stoppe ved det gamle Gorge Powerhouse. Bygningen der rummer generatorerne er fra en anden tid og meget seværdig. Fortsæt langs den smaragdgrønne Diablo Lake og man bør bestemt stoppe ved Gorge Overlook Trail, hvor man ser det lange, men smalle vandfald Gorge Creek Falls. En loop trail på 1 km bringer dig tæt på faldet. Lidt efter er et absolut must-see Diablo Lake Vista Point, hvorfra udsigten er aldeles mageløs. 

 

Ved Ross Dam Trailhead er det oplagt at gå den 2,3 km t/r lette tur ned til Ross dæmningen, hvorfra man også kan se bjergtoppen Desolation Peaks karakteristiske takkede tinder. Området omkring Diablo og Ross Lake er det mest besøgte og her finder man talrige vandretrails. 

 

Trails til endagsbesøgende

Hwy. 20 drejer sydpå og efter 25 min er man ved Rainy Pass, hvor der er trailheads på begge sider af vejen. På venstre side lokker Cutthroat Pass 16 km der tager 5 timer.

Mine egne favoritter ligger på højre side, hvor der er der adgang til flere små idylleriske søområder fx Ann Lake 5,5 km 194 højdemeter, en let tur til den smukke alpine sø. Fra samme trailhead, kan man gå mere i højden (668 m) og tage Maple Pass Trail på 12 km. Den tager ca 5 timer. Også Rainy Lake på 3,2 km er en let tur til et af områdets talrige søer.

 

Ved Washington Pass Overlook Trail, skal man køre op til Observation Site og nyde udsigten over bjergene, dalen og Hwy. 20, der ligger under en. 

 

Blue Lake sydøst 7,4 km med 281 højdemeter har den dybeste blå farve.

 

Langs resten af vejen ud af parken er der talrige trails. Generelt er de højtliggende vandreture uden tvivl de flotteste, men mange af dem er også temmelig lange og passer måske ikke til et dagsbesøg.

 

På mange trails kan man elge, murmeldyr, bjerggeder og bighornfår, hvorimod sortbjørne er mere sjældne. 

 

Stehekin, langt væk fra alting

Ønsker man at udforske den sydlige del af parken kan man tage til den lille by Chelan. Her stiller man sin bil og sejler fire timer med Lady of The Lake op til den lille by Stehekin, hvorfra man kan tage på hike, eller blot nyde at der stadig findes steder hvor der ikke er mobildækning. Her kan man booke en dag til hest i det flotte område. Lej fx en hytte med egen bil, eller nøjes med at leje en cykel, for området har kun 19 km vej. Man kan ikke køre til Stehekin.

 

​

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

​

 

 

​

 

​