top of page

Park Rangers i USA

Du møder dem iført deres grønne og grå uniformer når du besøger amerikanske national- og statsparker, samt ved nationale monumenter.  

Park Rangers arbejder for parkerne og er ansat af National Park Service. De har mange forskellige arbejdsfunktioner.

Traffikkontrol:

Park Rangers fungerer som færdselspoliti og ligger ofte på lur med deres radar og afventer hurtige turister. Jeg har selv testet deres radar i Mesa Verde. Både den og blink på taget virker.:)

Er der dyreliv i parken som går på vejen, som f.eks i Yellowstone, er der ofte Park Rangers i nærheden, for at beskytte både mennesker og dyr. 

Ved indgangen:

Her møder du Park Rangers ved betalingsanlægget, hvor de udleverer materiale om området og giver råd og vejledning.

 

I visitorcenteret:

Her kan du bestille guide, få mere individuel råd og viden, samt se udstillinger om det området du er i. Jeg starter altid med et besøg i visitorcenteret, da det giver mig et bedre overblik. Ofte er der lige noget jeg vil dobbeltchecke, inden vi kører ind i området. 

Dyrebeskyttelse:

Ud over at passe på dyr der kommer tæt på mennesker, tilser Park Rangers også en del af de dyr der færdes i området. Vilde køer, som man advares om på vejskilte, tilses samt dyr i nød hjælpes også. 

Redningstjeneste:

At færdes i nationalparker, kan være farligt. Stejle klipper, stridende floder, smalle passager, dybe afgrunde, vilde dyr samt alt det andet vi mennesker kommer til skade ved. Park Rangers udfører her ambulancetjeneste og disse er uddannede paramedicinere.

 

3 april 2016 modtog Park Rangers i Grand Canyon en besked om en forsvunden 22 årig kvinde, Diana Zacarias, der sidst var set ved Yaki Point ved Grand Canyon South Rim. Man satte straks en eftersøgning i gang, men forgæves. Hun er pr 1.8.16 stadig ikke fundet.  

 

Hvert år udfører Park Rangers utallige redningstjenester, når turister er faret vild, kommet til skade i naturen, eller har påført sig skader fra parkens mange dyr.  

Campingpladsen:

Hver aften besøger Park Rangers alle campingpladserne i nationalparken, og rådgiver de overnattende turister om hvordan de skal forholde sig i forhold til nattens firbenede gæster. Undgå eller vær opmærksom, hvis du går udenfor teltet om natten og hæng mad op i træer hvor bjørnene ikke kan nå dem, er nogle af disse råd. 

Mange opgaver - mange ansatte:

I Yellowstone er der ansat 840 Park Rangers, til at dække opgaven. Jeg glæder mig over, hvor godt USA passer på deres naturskatte. På alle områder har samspillet mellem gæsterne (turister) og parkens dyr medført gode regelsæt, der beskytter alle parter.

 

Park Rangers optræder med myndighed der kræver respekt, samt venlig service og hjælpsomhed. De fleste Park Rangers er umiddelbart ubevæbnede, dvs. de bærer ikke synligt våben, men har adgang til disse i deres køretøjer. 

 

Indgangen til Nationalpark i USA. drivingusa.dk, roadtrip

© drivingusa.dk

Ved indgangen skal du også vise dit pas, hvis du har et Annual Pass.

Park Rangers og paramediciner, drivingusa,dk, roadtrip

© drivingusa.dk

Park Ranger Susan Boyle, fortæller om arbejdet som paramediciner.

Park Rangers som færdselspoliti

© drivingusa.dk

Jeg tester om færdselskontrollen er effektiv. Det var den.

Mr. drivingusa.dk i Yellowstone, drivingusa,dk, roadtrip

© drivingusa.dk

Man skal holde behørigt afstand til bisons, står der alle steder.

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

© drivingusa.dk

© drivingusa.dk

Når turisterne ser bjørne, blir der trafikkaos og arbejde til Park Rangers.

P1030772
P1030793
P1030792
P1030773

© drivingusa.dk

bottom of page