Old Paria 

Utah

Skærmbillede 2019-05-18 kl. 16.44.09.jpg

© Drivingusa.dk

Mormonbyen der blev filmset for Clint Eastwood.

Egentlig drejede jeg fra Highway 89, for at se det gamle filmset, der har dannet baggrund for film som The Rat Pack, Buffalo Bill. Gunsmoke, Sergeants 3 og Clint Eastwood filmen The Outlaw Josey Wales (Øje for øje).

Filmsettet i Old Paria har sidenhen været kendt som ghosttown. 

 

Generelt har det unge USA ikke meget gammelt at byde på, så ghosttowns er altid interessante og jeg har beskrevet en håndfuld. 

Hvor de fleste spøgelsesbyer er forladte guld- og sølvminebyer, har Old Paria en ganske anden baggrund.

 

Byen blev i 1865 etableret af en mormongruppe, ledet af Peter Shirts. Byen havde i 1870 både stormagasin, kirke og fik et postkontor og dermed berettigelse til, at kalde sig en by. Den blev navngivet Pahreah og rummede 47 familier, inden den blev mere og mere forladt på grund af talrige oversvømmelser.

 

I 1871 kom John D. Lee til området. Lee der havde været en højt placeret medlem af mormonbevægelsen, var nu på flugt. Sammen med talrige andre mormoner dræbte Lee 148 uskyldige emigranter ved Mountain Meadows, på den historiske dato 11 september. Lee bestyrede færgen ved Lees Ferry i en årrække, inden han flygtede fra den amerikanske hær, der blev ved med at søge efter ham. 

 

Jeg blev derfor skuffet over, at hele det gamle filmset nedbrændte i 2006.

 

Skuffelsen fortog sig imidlertid straks, da jeg kom ned i området. Man behøver kun at se et enkelt foto for at forstå hvorfor. Dette sted, der ikke er almindelig kendt, er en naturmæssig perle.

 

Farverne i bjerglagene er aldeles fortryllende. Størrelsen forstærker det samlede indtryk, så man er nødt til at give oplevelsen tid. Suge det ind og lade følelsen af overgivelse få plads. Den geologiske betegnelse for de stribede klipper kaldes Chinleformationer. 

 

Jeg besøgte området i både 2018 og 2019. I 2019 må jeg skynde mig fra området da det begyndte at regne. Området har kun grusveje og disse er ret lerholdige. Regn gør dem glatte i en grad man næppe forestiller sig og pludselig kan man sidde fast i bunden af det stejle område.

 

Geografisk ligger Old Paria i den sydlige del af Grand Staircase Escalante National Monument, opkaldt efter den spanske ekspeditionsleder Silvestre Vélez de Escalante.

 

Tæt på Old Paria finder man talrige naturoplevelser f.eks Toadstool Rimrocks, Wire Pass, The Wave, Cottonwood Canyon Road, House Valley Rock Road, samt byerne Page, Arizona og Kanab, Utah.

 

Afstand til Kanab: 33 miles

Afstand til Page: 40 miles

GPS koordinat for afkørsel mod Paria.: 37°11'07.6"N 111°59'44.5"W

Herfra er der 9 km. til Old Paria. 

 

Ghosttowns jeg har skrevet om:

Goldfield

Bodie

Calico

Chinleformationer skaber disse striper.

© Drivingusa.dk

En flot hoodoos pynter i denne kulisse.

© John Fowler

John Fowler nåede at fotografere noget af filmsettet, inden det brændte.

© Drivingusa.dk

Clint Eastwood filmede i dette område.

© Drivingusa.dk

Tag en kort afstikker fra Hwy. 89 og oplev denne farvepalette.

© Drivingusa.dk

Nærområdet er spækket med naturoplevelser og naturfænomener.

© Drivingusa.dk

Mormonbyen Pahreah, blev til filmset og ghosttown, inden den brændte.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.