Sulphur Creek
10 km flodvandring
Utah
Sulphur er en erotionskløft udskåret af vand gennem tusinder af år. En slags slot canyon vil nogen sige. Ruten er ensrettet og tager ca. 4 timer at gå. Undervejs passerer man små vandfald, vandhuller og stejle klippevægge der er nogle af de ældste blotlagte klipper i det guddommelige Capitol Reef.
Turen er selvsagt særdeles flot og den er let at følge, for man skal blot følge med strømmen. Den har 127 højdemeter, så det går nedad hele vejen.
Du bliver våd
Jeg var meget spændt, da jeg en oktober morgen gik ind i Capitol Reef’s visitorcenter og spurgte om Sulphur Creek var åben, for jeg havde glædet meget til at gå denne trail. Jo den var åbent. Er der noget jeg skal tage i betragtning?, spurgte jeg. Ja, du bliver våd, smilede parkrangeren.
Med den besked kørte jeg op til trailhed, der ligger en håndfuld miles oppe af vejen hvor jeg parkerede på Gps. 38°19'02.5"N 111°18'33.4"W. Her fandt vi let trailhead og startede turen på et stykke der burde have været tør, men et nyligt regnvejr havde gjort den mudret.
Efter 20 minutter kom den første af (troede vi) 3 forhindringer, hvor vi skulle kravle ned over nogle klipper, hvilket var ganske let.
Omsider kom vandet løbende fra højre side. Det var jo blandt andet det vi havde glædet os til. I starten brugte vi de mange trædesten til at forcere creeken på, men den sidste halvdel af turen gik vi bare direkte i vandet, der var omkring 19 grader. Vi havde derfor medbragt sko som måtte kasseres efter brug.
Oppe på toppen af klipperne, på Gooseneck Overlook, kunne vi se talrige mennesker kigge ned på os.
Udfordrende vandfald
Der omtales 3 mindre vandfald på turen, men jeg så nærmere 6-7 stykker. For at undgå at blive sjaskvåd i vandfaldene skal man klatre ned ad 3,5 meter høje afsatser, der ind i mellem kunne udfordre os. Her skulle man lige finde den bedste måde at forcere klipperne på, hvilket betød at man skulle kravle, balancere, og udfordre sig selv en smule. Disse steder krævede at man var lidt smidig og ikke var så pivet.
Vi, hvoraf den ældste var 74 år, klarede det fint ved fælles hjælp og gav hinanden en hånd her og der. Det var også ved disse “forhindringer”, at vi bruge mest tid. Se videoen.
Gå kun Sulphur Creek hvis visitorcenteret giver grønt lys, for kommer der regn er stedet et farligt sted at opholde sig. I andre tilfælde kan der være så meget vand i creeken, at dette også kan være farligt.
Ruten kræver næsten altid noget gang på lavt vand, men det er ikke ualmindeligt, at der er meget dybere vand, der endda kan kræve lidt svømning.
Som nævnt er ruten ensrettet, så når man er i mål ved Capitol Reef visitorcenteret, skal man af landevejen tilbage til bilen.
Ruten kan ikke forceres i modsat retning. Jeg spurgte et ægtepar der var ved at køre fra stedet om jeg kunne få et lift, og selv om at jeg var våd og beskidt sagde de ja.
Vi brugte 4 1/2 time på turen inklusiv en kort spisepause. Jeg havde 6 flasker vand med og var glad for at jeg havde medbragt vandrestave.
Er du bit af slot canyon?
Utah og Arizona er stedet hvis man vil udforske fænomenet og her har jeg gået Antelope, Wire Pass, Peek-a-Boo, West Fork of Oak Creek, Wilish Creek, Leprechaun, Cathedral Wash, Ashdown Gorge, Kanarra Falls, Bull Valley Gorge, Little Wild Horse, Cottonwood Narrows, Crack Canyon og Zion’ The Narrows.
Kun Antelope koster penge. Jeg har beskrevet dem alle enkeltvis, samt lavet een samlet oversigt.
Se også:
© Fotos af Michael Bo Christensen/Drivingusa.dk
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Et af Sulphur Creeks udfordrende steder.

Du bliver med garanti våd.

Spændende klippeformationer langs ruten.

Flodvanding er blevet meget populært.

På ruten kan man se op på Gooseneck Overlook

Vandet var i midt september 16 grader.
-kopi.jpg)


