På alle mine roadtrip udvælger jeg en eller flere dage, hvor jeg tager på afveje. Ofte er det blot et hul i et hegn, uden noget skilt, der er indkørslen til dagens rute. En sådan rute har som hovedregel ingen asfalt og turen kræver ofte, at jeg har checket vejens dagsaktuelle beskaffenhed, hos nærmeste visitorcenter. Står vejrudsigten på regn, så bør man ikke begive sig ind i områder som Cottonwood, der er en del af det store Grand Staircase Escalante National Monument. 

 

Cottonwood Canyon Road ligger mellem Utahs Hwy. 12 og 89. Ruten er 75 km på dirtroads, dvs grusveje eller veje der er meget sand og lerholdige. Ved vådt vejr skal man derfor afholde sig fra køre køre turen. Ved tørt vejr kan en almindelig bil godt køre ruten, men en firhjulstrækker med høj undervogn er den bedste løsning. 

 

Cottonwood Canyon Road er en rute ad ukendte remote områder, med nærmest ingen turisme. Det giver en følelse af at være på eventyr og stilheden kan føles meget intens når man gør et stop.

​

På dagen startede jeg fra den nordlige ende ved Kodachrome Basin State Park. Vejret var sommerligt og vejen var tør, så min store Ford Explorer klarede med lethed opgaven.

 

Grosvenor Arch

Jeg nyder det smukke og øde landskab, som jeg har helt for mig selv den første halve time, hvorefter jeg bliver forstyret af en enkelt modkørende, da jeg svinger ind til Grosvenor Arch, der er mit første stop.

Den gullige klippe med sin store arch, er ikke et syn man ser hver dag. Archen går helt op i 50 meter og spændet på buen er på 28 m. Trods det øde sted, er her både en p-plads, wc og en cementsti, hen til archen. Et par kunstmalere står på afstand og maler den dekorative arch. 

​

Ruten fortsætter og et par gange må jeg bremse helt op, når et tørt fjorleje (på engelsk en wash) har skabt en dybt grøft på tværs af vejen. Her er min bils høje undervogn en stor fordel.

​

Cottonwood Narrows

Med èt forandres landskabet og jeg sidder uroligt på sædet, som jeg gør når jeg er spændt. Vejen går stejlt nedad til Cottonwood Narrows, der er et af turens højdepunkter. Stedets klippeområder er både forskellige og farverige. Jeg sender straks min drone i vejret og her er det svært at tage dårlige fotos. Et sted er der plads til 3-4 biler og herfra ligger indgangen til Cottonwood Narrows. Jeg bestemmer mig for at udforske den og kløften, der har en nordlig og sydlig indgang, er bestemt en god oplevelse. 

​

Yellow Rock

Landskabet forandres igen da jeg kører sydpå og jeg er ikke mindst vild med de symetriske klipper der står med en 60 graders hældning. Det var min plan at gå op til Yellow Rock, men min tidsplan er skredet, så jeg må nøjes med at sende min dronen op over bjerget, hvorefter de gule farver fylder min droneskærm. Det ærger mig, at jeg ikke når derop, så jeg må tage turen igen en anden gang. På dronefotoet kan man let se, at den sydligste del af Yellow Rock, er den mest mønstrede og farerige. Parkèr ved gps. 37°15'24.0"N 111°54'33.3"W og gå trailen derfra. Link til trailruten. (Alltrails app)

 

Klassiske ruter

Blandt mine kollegaer, dvs. hardcore roadtrippere, eller rejsejournalister, er der enighed om, at bestemte ruter skal opleves. Burr Trail, House Rock Valley Road, Apache Trail, Åh My Good Road, Cathedral Valley og Moki Dugway, er eksempler på sådanne ruter. Ens for disse er, at de består af er lange grusveje, hvor man kun møder ganske få besøgende, trods områdernes smukke natur. Du finder dem i menu'en øverst. 

​

I nærheden:

Ved rutens nordlige ende, bør man tage en afstikker til Willis Creek Slot Canyon, hvor hele familien kan nyde vandreturen i den hyggelige slot canyon.

 

På sydsiden er man tæt på Old Paria, hvis stripede klipper nok skal imponere dig.

​

Foto: Thomas Galenbeck og Michael Bo Christensen

​

Se også:

Cottonwood Road ruten indgår også i mit ruteforslag: Hidden Gems.

​

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.