Moab, byen mellem Arches og Canyonlands.

Utah

Byen med natur og action.

Nogle byer ligger lige hvor de skal. Praktis, logistisk, komplementær. Sådan er Moab. Ved de brune sandklipper, der udgør dalen mellem nationalparkerne Arches og Canyonlands, ligger den og udfylder alle væsentlige behov, for de tusinder der dagligt slår sig ned her.

Kører man turen  gennem hovedgaden, bliver udbudet af hoteller, restauranter, butikker og adventure firmaer, hurtigt påtrængende. Moab ønsker ikke at man skal mangle noget. Det gør der da heller ikke. 

 

Hovedgaden udgør byens puls og afslører hurtigt hvilket tema der er gældende i denne uge. Veteranbil træf, Foto uge, Musikfestival, Mountainbike træf er nogle af de tilbagevendende temauger, der hvert år trækker turister til. Folk kommer fra nær og fjern for at blive underholdt, for der er langt til nærmeste storby. 

 

Således lander jeg midt i det årlige Amerikanerbiler træf, der hvert år i april omdanner hovedgade til en folkefest. Langs vejen sidder publikum på klapstole og nyder syntes af de klassiske bilmærker der kører op og ned af gaden. Mange af bilerne er ombyggede på fantasifuld vis. Flere har sat sig på ladet af deres pick-up truck, hvor en gril og køletaske til kolde Budwiesere vidner om, at de har tænkt sig at blive hele dagen. Der er en larm af den anden verden og der bliver klappet og heppet, når der brændes noget gummi af. 

 

Moab behøver nu ingen temaer, for at være attraktiv. Området er spækket med naturoplevelse og historie.

 

Arches nationalpark er en af Utahs 5 store Parker. Buerne, som er parkens særkende, er skabt af salt depoter, fra de talrige hav der dækkede store dele af USA. 

 

På den anden side ligger Canyonlands nationalpark og Dead Horse Point statspark. Begge minder en del om Grand Canyon og man kan se Coloradofloden bugte sig mellem de smukke klipper. Vovehalse i Jeeps ses offroad, langt nede i dybet, hvor de opsøger Thelma & Louises Point og en række af Arches og andre naturfænomener.

 

Uden for byen støder man på flere naturmæssige skatte. Grandstaff Canyon og Corona Arch. Ved Grandstaff går man ned til den smukke Morning Gloria Arch. Området er opkaldt efter Bill Grandstaff der var halv sort, halv indianer. Frem til 1960, hed stedet blot Nigger Bill Canyon, men det blev ændret, da det fundet for racistisk og ændret til Negro Bill Canyon. I 2017 valgte man at bruge hans efternavn Grandstaff. 

 

Corona Arch, er underligt nok større end Utahs vartegn Decicate Arch, der ligger i Arches. Corona er virkelig et besøg værd.  

 

Sydpå holder mange ved Wilson Arch, der kan ses fra vejen. Hole N’ The Rock har danske rødder. Albert Christensen fra Herning emigrerede til Utah hvor han sprængte sig vej gennem den store klippe. Her oprettede han en restaurant, inde i klippen. Idag er der 14 rum og de udgør et lille museum. Hole N´ The Rock er idag ejet af familien Hansen.   

 

Nordpå bør man stoppe op ved Crystal Geyser, der ligger ved byen Green River. Her kan man se en koldvandsgejser springe i det utrolige område. På den anden side af Interstate 70 ligger ukendte San Rafael Swell, der måske kan blive et nyt National Monument, der skal hedde Jurrasic Park.

 

Moab har masser af hoteller og Airbnb’s. Alligevel bør man reservere 7-8 måneder forinden, hvis man vil have en overnatning der er til at betale. Byens store supermarked Citymarket, ligger i den sydlige ende og her finder man alt hvad man skal bruge. Vin og spiritus kan man dog kun få i Liquor Store på  W 200 S., der ligger tæt på. Butikken har lukket om søndagen. Vi er trods alt i Utah.  

 

Moab er kendt for sine Dit T-shirts, der har samme brune farve, som bjergene der omgiver byen. 

Udbudet at restauranter er stort og flere er ganske gode, for konkurrencen er hård. De fleste har mulighed for at man kan sidde ude og spise, så man kan følge med i gadens liv.

 

Jeg har ikke set andre amerikanske byer, der har så stort til udbud af “adventure biler” dvs. biler der kan køre off road. Jeeps eller små åbne Buggy’s er det helt store hit i Moab. Man kan godt undre sig over, at det overhovedet er tilladt at fræse rundt i den smukke natur, hvor stilheden burde larme. Man kan leje en Jeep og selv køre rundt og firmaet giver gode råd om ruter. Jeep Tours, hvor man forcerer de stejleste klipper, udbydes dagligt.

 

Selv udnyttede jeg muligheden for at forfølge en gammel drøm. Første gang jeg så ned i det dyb, der hedder Shafer Trail, sagde jeg til mig selv, at det turde jeg ikke. I 2019 gjorde jeg det alligevel og kommer gerne igen.   

Med adgang til Coloradofloden, har byen naturligvis også relevante tilbud om sejlture og familievenlig riverrafting. Moab Adventure Center tilbyder sådanne dagsture. 

Utahs store nationalparker

Dansk museum i Hole N`The Rock

Bestil hotel i god tid.

Downtown Moab,

Moab har mange små butikker på hovedgaden.

Moab ligger ganske tæt på Arches nationalpark.

Smukke Dead Horse Point, med Coloradofloden under sig.

14 rum blev sprængt ud af dansker.

Shafer Trail i Canyonlands.

Corona Arch.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.