Fremont Indian State Park

Skærmbillede 2019-05-17 kl. 07.02.36.jpg

Utah

Interstate 70 stødte på indianerlandsby.

Da man i 1970erne begyndte at bygge Interstates motorveje fra kyst til kyst, eller fra grænse til grænse, var det efter tysk forbillede. Præsidet Eisenhover havde været i Tyskland efter krigen og ønskede at kopiere tyske autobahn.

 

Således var man i fuld sving med at skabe I-70 mellem Baltimore og Utah, da man pludselig opdagede noget særligt. Få timers kørsel syd for Salt Lake City måtte man stoppe vejarbejdet for en stund.

 

Anlægsarbejdet gik midt ind i en gammel Fremont indianerlandsby og næsten 50-60 pithouses var allerede ødelagte af de moderne gravemaskiner.

Fremont Indian er det største fund i staten Utah.

 

Fremont kulturen boede over store dele af Utah, Idaho, Colorado og Nevada mellem 700 og 1300 tallet, hvorefter de forsvandt, sandsynligvis på grund af en årelang tørke.

 

Det menes at Fremont stammer fra en gren af Pueblofolket. Fremont indianerne byggede dog ikke bjerghuse som Pueblos, men boede i pithouses, hvor man går ned i hus via en stige, der er placeret midt i huset. De pithouses man fandt ved I-70 var placeret usædvanligt højt på bakkekammen. Man mener at man herfra kunne holde øje med mulige fjender, udnytte solvarmen bedre og undgå myg fra floden. 

Fremont Indian State Park har talrige petroglypher. Gå turen rundt om museet på Court of Ceremonies Interpretive Trail og se de mange petroglypher. Man ved ikke med sikkerhed hvad petroglypherne betyder, men det kan f.eks være religiøse, mytologiske begivenheder, dyr, jagt, himmelske oplysninger, afgrøder, eller lignende.

 

På den anden side af vejen (I-70) kan man se 100 Hands Cave. Hulen med hænderne er idag sikret med tremmer, for at beskytte petroglypherne mod berøring. Følg stien under vejen ca. 5 minutter. 

 

I de 4 stater kan man mange steder se deres flotte petroglypher f.eks i Buckhorn Panel, Arches

 

Fremony var som de fleste andre indianere landmænd. De dyrkede majs, bønner, squash langs floden. Korn blev malet på sten. Man lagrede ofte mad i krukker og placerede disse højt i klipperne, så dyr ikke kunne nå det. Ved udgravningen fandt man hele 19 forrådskamre.

Ved udgravningen af området fandt man talrige små lerfigur, der mange detaljer så som halskæder, hår, øreringe og seksuelle betydninger. Fremont var gode pottemagere og dekorerede disse. 

Fremont Indian State Park har været beboet af ca. 200 indianere. Meget af tiden har været brugt til at skaffe sig føde, men man var også meget sociale. Man lavede små brætspil til at fordrive tiden med, eller underholdt andre med klovnerier. Om vinteren kælkede man i bakkerne.

 

Andre indianske grupper kom til området og Fremontfolket er derfor sandsynligvis forfædre til grupper af Ute, Paiute og Shoshoni folket. Disse har en fælles sprog (Numic) baggrund.

 

Fremontfolket er opkaldt efter John Charles Frémont, der var opdagelsesrejsende, stifinder, præsidentkandidat og officer. Ved Frémontfloden fandt man rester fra deres liv og kædede navnene sammen.

 

Fremont var virkelig dygtige til at omstille sig, når klimatiske eller historiske begivenheder, pressede på. 

Danske spor

200 meter fra museet finder man et skilt hvor der står Alma Christensen Interpretive Trail. Da jeg har samme efternavn måtte jeg naturligvis foreviges på dette sted.

 

Alma Christensen udvandrede fra Danmark, men man ved ikke hvor fra. Hun formodes at være mormon og hun boede i et lille hus i mange år. Man kan stadig se dele af fundamentet der ligger ved den sti, der er opkaldt efter hende.

 

Dalen har mange danske rødder. Den nærliggende by Elsinore (Helsingør), grundlagt i 1874 af James- og Jens Iver Jensen, blev ligefrem kaldt “Little Denmark”. 

Man støder på Fremont kulturen talrige steder f.eks Calf Creek Falls, Capitol Reef, San Rafael Swell m.m.

Se også min guide til indianerreservater i USA.

Tæt på Fremont Indian ligger Buch Cassidys barndomshjem.

© Drivingusa.dk

Fremont Indian State Park blev opdaget, da man anlagde motorvejen Interstate 70

© Drivingusa.dk

Væggen med de 100 hænder er velbevaret.

© Drivingusa.dk

Nedstigning til Fremonts pithouse.

© Drivingusa.dk

Fremont byggede deres boliger oppe på kanten af klipperne.

© Drivingusa.dk

På Court of Ceremonies Interpretive Trail kan man se talrige petroglypher.

Overskrift 3

© Drivingusa.dk

Måske er jeg i familie med Alma. 

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.