Grand Teton Nationalpark, Yellowstones lille nabo.

Klik på kortet

Wyoming

Man glemmer næppe synet af Grand Teton, når først man har set det. Øjnene tiltrækkes helt automatisk af disse fantastiske bjergtinder. De følger een ad ruten op mod Yellowstone. En klassisk roadtrip rute.

 

Grand Teton National Park, ligger syd for Yellowstone. Den 65 km lange og 24 km brede bjergkæde grænser op til den enorme Teton National Forest.

 

De største tinder, South, Middel og Grand, er navngivet af franskcanadiske pelsjægere, der kom ridende hertil i 1800 tallet. 

Tetons lodrette tre en halv kilometer tinder, kalder på bjergbestigere der forcerer Garnet Canyon (Middle og South Teton). Selv om du ikke er bjergbestiger, kan toppen nåes med guide.

 

Er du til friluftsliv, bør du udnytte de mange muligheder f.eks fiskeri, vandreture, kano, sejlads og langrend om vinteren, helt frem til april. 

 

Området for foden af Teton har nemme asfalterede stier rundt om søerne Jenny Lake og Sting Lake. Er du til cykling, er der anlagt en god rute mellem Moose og Jenny Lake. På mange måder et godt sted for hele familien.

Er familien frisk, så tag en 3-4 timers familievandring på 12 km mellem Leigh Lake og Bearpaw Lake. Det er en flad og hyggelig tur langs krystalklare vandhuller, skove og udsigt til Mt Moran og gletsjerne Falling Ice og Skillet.

 

Langs Snake River har milliardæren John D. Rockefeller Jr., ladet anlægge 12 km Memorial Parkway, der forbinder Yellowstone og Teton.

Der er tre indgange, (syd) Moose, (sydvest) Teton Village og (nord) Moran Junction.

Tag en afstikker til “hullet”, Jackson Hole, med den brede dal hvor elge, wapitihjorte og bisoner strejfer rundt i dalen. Kør videre sydpå til hyggelige, men dyre, Jackson. Her er der virkelig kælet for byens gæster. Masser af butikker, pænt og rent. Om vinteren er det et skisportssted, med en del stejle løjper, mens der om sommeren er dømt hygge og "feel good". Diligencen kører rundt i byen, masser af cowboy barer, live musik og specialbutikker.

Grand Teton indgår også i mit ruteforslag: The Rocky's.

Hotels.com i Grand Teton

© drivingusa.dk

Smukke "postkort" fra Grand Teton.

© drivingusa.dk

Bisons ved Grand Teton.

Tag en tur på Memorial Parkway - Scenic Drive.

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så skriv det her:

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.