Hole N' The Rock. Dansk ejet klippe ved Arches

Utah.

Det var en lille 6 årig Albert Christensen fra Herning, der sammen med sin mor emigrerede til Amerika.

 

De gik grangivelig ombord på amerika skibet, fra kajen på Larsensplads, i København. Herefter startede den lange rejse mod det land, der lovede frihedsrettigheder, jord og retten til at stræbe efter lykken. Næsten hver 10. dansker rejse samme vej, i årene 1864-1920. 

 

Albert Christensen blev gift med Rita og fik 2 børn. Han arbejdede i uranminen og senere som frisør, men ønskede at få sit eget spisested.

 

Tiden var ikke med Albert. Den økonomiske depression var ikke ovre. Der var talrige unge fra CCC (Civil Conversation Corp) i området, hvilket var godt for økonomien, men de gik ind i hæren, da Hitler startede 2 verdenskrig.

 

Benzinen blev rationeret og Alberts spisested var netop afhængig, af forbipasserende trafikanter. 

 

Han sprængte sig vej gennem den store klippe og da Albert, på Thansgiving Day i 1944 åbnede Hole N’ The Rock Diner, var der hele 14 rum.   

 

Restauranten blev en stor succes. Dels på grund af udformningen, dels på grund af den behagelige temperatur på 19 gader, året rundt. Om sommeren er udetemperaturen ofte over 40 grader. 

 

Albert havde en kreativ åre og elskede at male og lavede talrige skulpturer, herunder en buste af Præsident Franklin Roosevelt, som han beundrede meget.

 

Familien gik i opløsning, brødrene rejste og ville købes ud af forretningen. Rita ville skilles. Albert manglede derfor penge og fik en enke til, ikke kun at investere i restauranten, men han får tillige hendes hjerte. De blev gift og holdt sammen til hans død i 1957.

 

De omdannede stedet til en Cafe, mini Zoo, og gavebutik. 50.000 turister stopper der årligt og får en rundvisning inde i Hole N’ The Rock. Rundvisningen tager 12 minutter og koster 7 $. 

 

På rundvisningen får man indblik i det store arbejde der lå bag udhugningen af klippen. Man kommer let til at tænke på “The Flintstones”. Fotografering er forbudt, men Drivingusa fik eksklusivt tilladelse.  

 

I 2000 solgte Gladys søn stedet til danskamerikaneren Erik Hansen. Familien Hansen driver nu på 2. generation stedet. 

 

Hole N’ The Rock er ikke nem at overse. Enorme hvide bogstaver er malet på den store klippe og  ses på lang afstand, på Hwy. 191 tæt på Moab, Utah.

 

Personligt syntes jeg, at det er lidt “Palles Tivoli”, men den danske reference er interessant. I butikken hænger der talrige fotos, fra besøgende danskere.  

 

Se også:

Syd for Hole N’ The Rock, ligger flotte Wilson Arch, tæt ved vejen.

Arches Nationalpark

Corona Arch

Canyonlands

Danske Albert Christensen, sprængte sig gennem klippen og lavede 14 rum.

Året rundt var der 19 grader.

Albert var en stor beundrer af præsident Franklin Roosevelt

For 7 $, kan man komme ind på 12 minutters rundtur i klippen.

Tæt på Hole N' The Rock, ligger Wilson Arch.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.