Goblin Valley

State Park - Tusind fantasifulde sten

Klik på kortet.

Utah

Arthur Chaffin gjorde et notat på papiret, og så sig nøje omkring. Så lukkede han læderetuiet sammen og lagde det i tasken, der hang hen over hesteryggen. “Vi skal holde mere vest over”, sagde han til sine to ansatte. “Så slipper vi også nemmere forbi det område derovre med de mærkelige sten”, fortsatte han og pegede på området nordvest for gruppen. 

 

Gruppen var på jagt efter en rute fra Caineville til Green River, hvor de kunne drive deres kvæg igennem. Året var 1928. 

Arthur og hans folk red videre i det øde område. Der var et eller andet ved de stenformationer i det fjerne, der fik ham til at trække tømmen mod venstre. De nåede til en bakketop og stoppede.

 

De tre hårdføre cowboys, der aldrig lavede andet end at drive kvæg rundt i Utahs smukke og barske natur, blev fuldstændig overrumplet over det de så. Forbavselsen strålede ud af deres øjne og ingen kunne få et ord frem, indtil Chaffin brød tavsheden med et ”Oh.. my.. God”!     

 

I 1949 vendte Arthur Chaffin tilbage, denne gang bevæbnet med et kamera. Han fotograferede i flere dage i det område, som han døbte Mushroom Valley. Champignonens dal. 

Området blev så populært, at staten Utah i 1964 fredede området og døbte det Goblin Valley State Park. 

 

Goblin Valley State Park. 

Goblin Valley er kendt for sin “stenkunst” og klippeformationer, der ligner det tilskueren forestiller sig. Med andre ord er vi i et utroligt fantasifuldt område. Mange udtrykker det med ord som dværge, trolde og champignon. 

 

De usædvanlige stenfigurer i Goblin Valley skyldes forvitring af Entrada sandsten. Entrada stenen der kan dateres helt tilbage til Jurassic tiden, for ca. 170 millioner år siden, udviklede sig over tid til hoodoos, gennem påvirkning af tidevandsaktivitet. Tilstedeværelsen af saltvandshav er ikke lige det man tænker på, når man opholder sig i området, hvor kun få dyrearter kan klare sig på trods af mangel på vand.

 

Goblin Valley har et af de højeste forekomster af hoodoos i verden.

 

Området har 3 områder (kaldet 1-2-3) og vandring er tilladt. Der er afmærkede stier i mellem dem, og ruterne er ca. 2 km. lange.

 

Senere blev Arthur Chaffin ejer af Hite Ferry, der sejlede over Colorado floden længere sydpå. I dag er der en bro. Kommer du fra Monument Valley mod Goblin Valley, har du sikkert kørt over den. Den ligger meget smukt og de fleste standser for at fotografere den.

 

Filmen Galaxy Quest er filmet Goblin Valley.

Se området ved fuldmåne, hvis du f.eks bor i Capitol Reef.

Tidsforbrug: En halv dag.

Ny nationalpark?

I 2018 foreslog fremtrædende politikere, at gøre parken til en del af en hel ny nationalpark med navnet Jurassic Park National Monument. Parken skal dække store dele af San Rafael Swell, der ligger på begge sider af Interstate 70, der ligger lidt nord for Goblin. I det nordlige område finder man bla. Little Grand Canyon/Wedge Overlook, Hamburger Rock og Buckhorn Petroglyph Panel og området Ghoul Gulch der ligner Goblin på en prik, blot uden turister. I foråret 2019 rejser jeg rundt i det remote område.

Vidste du:

Lige nord for indkørslen til Goblin, ligger FR1010, en støvet grusvej der gå stik øst i retning mod Canyonlands. For enden af vejen ligger Bluejohn Canyon. Stedet lyder måske bekendt. Det var her fritidsklatreren Aron Ralston var fanget langt nede i kløften, i hele 127 timer. En stor sten havde kilet sig fast til hans arm. Han havde valget mellem at dø, eller skære sin arm af, med en sløv lommekniv. Han valgte det sidste og overlevede. Der er lavet en film, "127 Hours",  om begivenheden. 

    

Tip:

Ca. 7 kilometer efter Goblin (ad 1013), ligger Little Wild Horse Canyon Trailhead. Der er både p-plads og skiltet. Her kan man gå ind i Little Wild Horse Slots Canyon. Turen tager 3-4 timer. Rutekort.

Se også:

En lille times kørsel herfra, finder man koldvandsgejseren Crystal Geyser, tæt på Green River.

Hotels.com i Green River

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så skriv det her:

© Drivingusa.dk

Hoodoos fra Jurassic tiden.

© Drivingusa.dk

Lad dit roadtrip gå forbi Goblin Valley State Park.

© Drivingusa.dk

Tre cowboys fandt Goblin Valley.

© Drivingusa.dk

Vær parat til at blive forbavset.

© Drivingusa.dk

© Drivingusa.dk

Fantasifulde hoodoos i Goblin Valley.

© Drivingusa.dk

En fotografisk nydelse.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.