top of page

Apache Trail. Roadtrip på grusveje i diligencespor.

Arizona.

Klik på kortet.

Diligencesporet til Superstition Mountains.

Med stednavnet Apache Trail, er vi naturligvis i indianerland. Lidt øst for ruten ligger det store Apache reservat, men tidligere var store dele af Arizona og vestlige Texas på Apaches hænder. Mange vil sikkert huske høvdingerne Geronimo og Cochise.   

 

Apache Trail i Arizona var et diligencen spor, der løb gennem Superstition Mountains. Det blev navngivet Apache Trail efter Apache indianerne, der oprindeligt brugte dette spor til at komme gennem de "overtrodiske bjerge".

 

Idag er ruten for hardcore roadtrippere og andet godtfolk, der vil have noget helt særligt. Ruten er på 64 km, hvoraf de fleste kilometer er grusvej. Ruten går gennem et overdådigt og afvekslende stykke natur, med broer, kaktus, dybe søer og højdefald, der kan tage vejret fra en.

Officielt hedder den State Route 88. Den smalle, snoede vej er uberørt fra lige øst for byen Tortilla Flat til Roosevelt Dam. Ruten anbefales ikke til store RV'er, eller campingvogne. Ruten anbefales heller ikke, hvis man lider af højdesyge.

Ruten har flere viewpoints, hvor man bør stoppe op og nyde udsigten over kløfter, geologiske formationer, kaktus i massevis, ørken, flotte søer og vilde blomster i dele af sæsonen. Det tager 2-6 timer, afhængig af hvormange stop man laver.

 

Apache Trail er en af den slags ruter jeg holder særligt af. Den er en naturmæssig perle, med prædikatet “Scenic Drive”, altså en helt særlig smuk rute. Den har flere historiske tilknytninger og der er ikke ret mange den kender den. 

Highlights på turen:

#1 Goldfield Ghosttown GPS: 33°27'17.0"N 111°29'30.3"W

Jeg starter turen fra sydvest, med et besøg i Goldfield Ghosttown. Byen der var en såkaldt "Boomtown" blev oprettet på ingen tid, for ivrige guldgravere, efter der blev fundet sølv og guld i området. Idag er byen flot  restaureret og er endt som en turistby. En god en af slagsen. Den ligger lige op af flotte Superstition Mountains og statsparken “The Lost Dutchman”. 

#2 Canyon Lake

Kort efter start begynder vejen at sno sig frem mod Canyon Lake og her er flere gode viewpoints. Ved søen er der flere broer blandt andet en der er ensrettet. Søen byder på en forfriskende dukkert i sommerhalvåret, sejlture og udlejning af kanoer m.m. Rundt i søområdet er der flere gode viewpoints. Drik kaffen på Acacia Picnic Site, der ligger mellen de to broer. Er man til en 90 minutters sejltur, så prøv “The Dolly Steamboat”, der er et ældre hyggeligt skib.

 

#3 Tortilla Flat

Der er ofte sort af mennesker i den lille by, hvor folkeoptællingen hurtig er overstået. Her bor kun 6 personer. Tortilla restauranten er meget populær og ligner da heller ikke noget man ser hver dag. Væggene er plastret til med ægte dollarsedler og i baren sidder man naturligvis på en rigtig saddel. Tortilla var tidligere et stop for diligencen. I tilknytning til restauranten laver udklædte cowboys shows med skud dueller og rollespil. 

 

#4 Fish Creek Hill

Vejen ned til Fish Hill Bridge bør hedder “Scary Drive”, for her går det nedad for alvor. Vejen er smal og asfalten er sluppet op. Denne del af ruten er nok den smukkeste, så giv dig god tid.

#5 Apache Lake

15 minutter efter Fish Hill drejer man ned mod Apache Lake, hvor der ligger en marina, campingplads og et hotel med virkelig dårlige anmeldelser. 

#6 Salt River

Efter Fish Hill er der en times kørsel frem mod Theodore Roosevelt Dam. Ca 15 minutter før, dukker Salt River op og man følger floden det sidste stykke.

#7 Theodore Roosevelt Dam

Lige inden man kører op mod “byen”, kan man få et flot foto af dæmningen ved at holde til venstre, når man kan se dæmningen.Man bør absolut stoppe ved Inspiration Point, hvorfra den smukke bro tager sig bedst ud.

 

Broen der også er opkaldt efter præsident Theodore Roosevelt, er ikke nogen tilfældighed. Roosevelt gjorde mere end nogen anden præsident meget for den amerikanske natur og udnævnte mange nationalparker i sin regeringstid. Området omkring Theodore Roosevelt Dam er præget af fiskeri og mulighed for diverse vand aktiviteter.  

#8 Tonto National Monument

Vil man se indianer ruiner, så drej fra 3,8 miles efter Inspirations Point. Husene er velbevarede og tilhørte Sinagua indianerne. Disse boede i flere områder af Arizona og var at betragte som tidligt indiansk kultur , ligesom Pueblo indianerne.

 

Efterkommere af Sinagua f.eks Hopi og Zuni, lever stadig på Colorado plateauet i det sydvestlige USA. I Montezuma Castle (sydøst for Sedona) finder man også Sinagua ruiner, der blev bygget af stammens kvinder, mens mændene var på jagt.

Herefter slutter Apache Trail. Selve Apache reservatet ligger en times kørsel mod øst. For turister er der ikke meget at hente der.  

Tidsforbrug: En halv dag

Tip:

Check om din udlejningsbil tillader kørsel på grusvej (dirtroads).

Hvis det regner meget, skal man ikke køre ruten, da vandet vil skylle vejen væk nogle steder. 

Efter Apache Trail kan man f.eks køre nordøst, gennem Tonto National Forest, og op til Petrified Forest nationalpark.

Se også: 

Chiricahua National Monument, hvor Apache høvdingerne Cochise og Geronimo holdt til, når den amerikanske hær var efter dem. Området er usædvanlig smukt med sine mange pinnacles klipper.

Se min guide til indianerreservaterne.

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Apachetrail. Westernfilm fra 1942.

Westernfilm fra 1942.

Roadtrip. Broen over Theodore Roosevelt Lake.

Broen over Theodore Roosevelt Lake.

Apache Trail med drivingusa.dk

I bunden af Fish Hill.

Bro ved Canyon Lake, Arizona.

Bro ved Canyon Lake.

Kaktusser i Arizona. drivingusa.dk

Skumringstid er godt for fotografering.

Broen over Theodore Roosevelt Lake.

Theodore Roosevelt Dam.

Canyon Lake.

"Japanerstop", med fotografering.

Tonto National Monument, indianerruin.

Tonto National Monument, indianerruin. Herfra er der en flot udsigt over området.

Apache Trail. For hardcore roadtrip entusiaster. 

bottom of page