Fantasy Canyon

Utah

Klik på kortet.

De to prærieulve hørte en underlig rumlen under jorden. Nysgerrige som alle prærieulve er, kunne de ikke modstå trangen til at undersøge, hvad den ukendte lyd skyldes. De uhyggelige skikkelser der tonede frem fra deres skjul under jorden, fik ulvene til at flygte og løb skrigende bort.

 

Således starter legenden, fortalt af Navajo høvdingen Red Moose.

 

Prærieulvenes skrig advarede også indianerne, der straks samledes til rådsslagning. Hvad stillede man op mod onde skabninger der dukkede op fra jorden. Ville de overtage magten over alt levende?.

Rådet besluttede at sende bud til en dygtig medicinmand, der boede flere dagsrejser derfra. For at spare tid sendte man besked med to ørne.

 

Medicinmanden gik straks igang. Uden søvn, hvile eller mad, fik han skabt en kæmpe storm, der med orkanstyrke blæste støv, snavs, klipper og træer ned i området med de faretrugende uhyrer.

 

Derefter blev regnguden kaldt til live, med dans og rituelle trommerytmer. Regnguden sendte et hav af vand, damp og tåge lige i synet på uhyrerne, al imens han lo højt og længe, og stammens folk skreg af glæde. 

 

Til sidst tilkaldte man isguden Sachem der messede og trommede, mens han råbte: Hjælp os, hjælp os". "Kom sne, kom kulde".

 

Hjælpen kom hurtige end nogen pil kan skyde. Intens, dyb og bidende kulde, med metertyk sne og is. 

 

Da varmen langt senere vendte tilbage og vinden slog over i vest, begyndte sneen at smelte. Støvet faldt til jorden og de forfærdelige monstre stod som forstenet over hele landskabet.

 

Red Moose og hans folk havde med deres kløgt og mod sendt en advarsel til det onde under jorden, så de blev dernede.

 

Hvis du en dag kommer til Fantasy Canyons, kan du måske forstille dig hvad der skræmte præieulve og indianere fra vid og sans. 

 

Fantasy Canyon ligger 35 km syd for Vernal, Utah. Det er ikke nødvendigvis let at finde. Tag Highway 45 og kør 25 miles mod syd. T.h af Glen Bench Road. Kør 12.8 miles og drej t.v. Herefter 5 miles til p-pladsen.

GPS: 40°03'29.3"N 109°23'59.6"W

Området har ingen service, men har fået et wc. 

Området er ikke så stort og kan let ses på et par timer. De livlige og fantasifulde formationer, der er dannet for 50 millioner år siden er et besøg værd, også for børnene. Fortæl dem legenden og lad dem efterligne nogle af figurerne. 

I området finder man ofte fossiler og der findes stadig forstenede skildpaddeskjolde m.m.

Kun en times kørsel nordpå bringer dig til Dinosaur National Monument, hvilket også er et kæmpe hit hos børnene. 

Fantasy Canyon er ikke så overrendt af turister, da det ligger lidt uden for de store roadtripruter. Området minder lidt om Goblin Valley.

 

De geologiske formationer i Fantasy Canyon vil på sigt gå til ende. Derfor kaldes de for “naturens porcelænsskab”.

Se også: Little Finland, Nevada

Tidsforbrug: 2 timer

Hotels.com i Jensen

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så skriv det her:

© Drivingusa.dk

Høvding Red Moose fortæller legende om Fantasy Canyons.

© Drivingusa.dk

Lad kameraet gå på jagt i Fantasy canyons.

© Drivingusa.dk

Medicinmænd skræmte de onde væsener bort.

© Drivingusa.dk

Tag børnene med til Fantasy Canyons.

© Drivingusa.dk

Området minder lidt om Goblin Valley State Park.

Site guide:

Michael Bo Christensen, USA ekspert. Speciale: Nationalparker, indianereservater og roadtripruter. Mail: kontakt@drivingusa.dk

Mob. +4561309148. Råd og inspiration til din amerikanske drømmerejse.