top of page

Black Canyon of The Gunnison Nationalpark

Klik på kortet.

Colorado

Nationalpark tæt på Million Dollar Highway, CO.

Kun 200.000 turister, kommer årligt til Gunnison nationalpark. De fleste nøjes med en, kør-se-kør oplevelse og det er da også ofte de samme fotomotiver, mange turister fotograferer. Giver man sig tid, har nationalparken dog en del mere, at byde på.

 

Det var en officer og opdagelsesrejsende John W. Gunnison, der i 1853 blev sendt på en ekspedition til området. Gunnison skulle kortlægge en rute for de togspor, jernhesten skulle bruge, for at komme ind i mormonernes område i Utah.

Opgaven var imidlertid meget vanskelig, da de stejle vægge i området satte en stopper for en rute den vej.

 

De lokale nybyggere var konstant i konflikt med Paiute indianerne, hvis område nu var besat af de tusindvis af hvide, der havde overtaget deres land.

 

Gunnison havde tidligere mæglet mellem hvide og indianerne og skabt fred. Sammen med en lille gruppe soldater, ville han forsøge at gentage succesen med Paiute. Han døde, en ellers så smuk morgen i Black Canyons, da en pil satte punktum for hans liv. Paiute indianerne ønskede ikke at forhandle. Senere ærede man ham, ved at give området hans navn.    

 

Gunnisonfloden der løber gennem de sorte bjerge, har med sit fald på 18 meter pr. kilometer det bratteste flodløb i Nord-Amerika. Til sammenligning har Coloradofloden kun 1,4 meter pr km. Et enkelt sted falder Gunnisonfloden med hele 150 meter over kun 3 km.

 

Der er to veje til parken, men den sydligste, der ligger 24 km fra Montrose, er den mest brugte indgang. På nordsiden finder man indgangen 18 km syd for Crawford. Denne er lukket om vinteren.

Tag f.eks Hwy. 347 ad South Rim Road. Følger man den 12 km lange rim, er der hele 12 viewpoints. Turen varer ca 2 timer. Fra mange viewpoints ser man tydeligt hvor kort afstand der er, mellem de nord- og sydlige rims. Ligeledes kan man mange steder se direkte ned i bunden af kløften.

3 spændende vandreruter er Rim Rock Nature Trail, Ork Flat Loop Trail, Cedar Point og Warner Point. På Cedar Point ser man bla. berømte Painted Wall, der kendetegner klipperne, med sine flotte og kunstneriske aftegninger.

På den nordlige side bør man prøve North Vista Trail, Chasm View Nature Trail og Deadhorse Trail.

Vil man køre ned til floden, så tag Hwy. 347 mod South Rim. Lige før campingpladsen drejer man til højre ad drej fra ad East Portal Road og fortsætter 5 miles.

Den smalle, stejle kløft, lavet af gnejs og glimmerskifer ligger meget i skygge og synes sort. Deraf navnet Black Canyon, den sorte kløft. Langt nede i dybet (600 m), når solens stråler aldrig ned og dette understreger kløftens mørke signatur.  

Nationalparken har et rigt fugleliv med Golden Eagle og Falke og på jorden færdes både Black Bears og Puma.

2.000 besøger dagligt området om sommeren. Kun15 af disse kan dagligt få en Wildernes Permit, der giver adgang ned til floden. Turen er særdeles stejl og er teknisk krævende.

Se også:

Er man i området, bør man tage Hwy. 550 sydpå, gennem San Juan National Forest. Giv dig god tid til at besøge byerne Ouray og Silverton. De ligger på smukkeste vis klemt inde i mellem The Rockys bjergene og er forbundne med scenic drive ruten “Million Dollar Highway”. Flottere bliver det ikke. På ruten bliver du måske overhalet af det gamle damptog, der daglig fragter turister mellem de to byer. 

Fortsætter man lidt længere sydpå, dukker smukke Durango op. Byen er i kategorien "en rigtig by" med lav bebyggelse og mange små butikker. 

Se også Mesa Verde nationalpark, med de mange indianer ruiner.

Nordvest for området finder man smukke Colorado National Monument, mellem byerne Fruita og Grand Junction. 

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Black Mountains of The Gunnison i Colorado.

Black Canyon of The Gunnison i Colorado.

Painted Walls flotte aftegninger i Gunnison nationalpark.

Painted Walls flotte aftegninger.

Østlige del af Gunnison nationalprk

Parkens østlige ende, ad East Portal Road, tæt på South Rim.

Gunnison ekspeditionen ledte til nationalpark

Opkaldt efter John Gunnison, der ville kortlægge området, men døde i kamp med Paiute

Million Dollar Highway, tæt på Gunnison

Smukke Million Dollar Highway ligger tæt på Gunnison nationalpark.

bottom of page