Lewis & Clark Ekspeditionen
- Michael Bo Christensen
- for 6 dage siden
- 4 min læsning

I 1605 koloniserede Frankrig store dele af Nordamerika, men da Napoleon i 1803 manglede penge til krigen mod England, solgte han det enorme område til den amerikanske stat, der på dette tidspunkt kun udgjorde 13 østkyststater.
Handlen, der blev kaldt for Louisiana-købet, kostede 15 millioner dollars og fordoblede med ét det unge lands størrelse. Man havde kun ringe viden om, hvad der gemte sig vest for Mississippifloden, der udgjorde den amerikanske frontier. Der var ingen kendte ruter, men behovet for at ekspandere var stort, da emigranter i stort tal strømmede ind i landet. Man ville derfor undersøge, om der fandtes en mulig vandvej ad de mange floder, som kunne føre til Stillehavet. En sådan kortlægning ville desuden være vigtig for pelshandlen, der var en vigtig handelsvare.
Præsident Thomas Jefferson satte officererne Meriwether Lewis og William Clark på opgaven. Sammen med 31 håndplukkede mænd, overvejende soldater, Clarks sorte slave York, fire heste og en sort Newfoundlænderhund ved navn Seaman drog de i 1804 afsted, på det de kaldte for Corps of Discovery ekspeditionen.

Undervejs skulle Lewis og Clark lave kort over bjerge og floder samt gøre notater om de planter og dyr, som de så. Man vidste, at man ville støde på indianere, men Clark og Lewis agtede at møde dem med venlighed. Dette lykkedes i sådan en grad, at mandaner-indianerne lod dem overvintre i deres lejr i det nordlige Dakota.
Indianerkvinden Sacagawea blev uvurdelig guide
Her mødte Lewis og Clark den fransk/canadiske pelsjæger Toussaint Charbonneau og hans gravide kone Sacagawea, som han havde købt af hidatsa-indianere. De havde stjålet hende, da hun var 12 år fra shoshone indianerne, hvilket ikke var en ualmindelig gerning.

Sacagawea blev en vigtig tolk og kulturformidler for ekspeditionen, da de skulle gennem shoshone territoriet, tæt på Yellowstone. Da de forhandlede med shoshone om at købe nogle heste, fandt hun på mirakuløs vis ud af, at manden de forhandlede med, var hendes broder.
Sacagawea lægger navn til 3 bjerge, 3 søer, er på en dollarmønt og er den kvinde, der findes flest statuer af i USA.
På rejsen mødte gruppen talrige indianske nationer som fx crow, sioux og blackfeet og disse hjalp ofte ekspeditionen med mad og overnatning, eller guidede dem på rette vej. I dette møde var Sacagawea og hendes nyfødte baby Jean, en vigtig brik, og det var med til at formidle et fredeligt budskab.

Hunden Seaman og Clarks sorte slave York var uden tvivl også medvirkende til indianernes forundring og interesse. Nogle indianere forsøgte sågar at vaske farven af York.
Clark & Lewis møde med indianerne.
Ekspeditionen var på alle måder en både farefuld og anstrengende rejse. På mange floder måtte man trække bådene med tov, og myg var en daglig plage. I perioder var der mangel på mad, og deltagerne blev ofte syge af at drikke det urene flodvand. Trods dette mistede man kun en enkelt deltager, der døde af blindtarmsbetændelse.
Første demokratiske afstemning

Den 7. november 1805 nåede de endelig Stillehavet. Her stemte de om, hvor de skulle overvintre og den demokratiske afstemning var første gang, at en kvinde, en indianer, og en sort stemte sammen med hvide.
På deres returrejse fra Stillehavet fik besætningsmedlemmet John Colter tilladelse til at forlade ekspeditionen. Han drog som den første hvide mand, der ned til området der senere ville blive kendt som Yellowstone National Park.
Lewis og Clark ekspeditionen fandt aldrig en vandvej til Stillehavet, men alene gennemførelsen af rejsen var en enorm bedrift. Det lykkedes dem at dokumentere mere end 100 nye dyr og 178 planter samt levere 140 kort over deres rute. De fik venskabelig kontakt til 40 indianernationer, men ekspeditionens vigtigste resultat var måske den kollektive bevidsthed om, at den amerikanske frontier kunne flyttes. Vejen mod vest var blevet åbnet.

Turisten møder historien
De historiske personligheder lægger naturligvis navn til talrige steder og vi har været på de to mest centrale af dem. Ud over disse kan vi fx også anbefale Fort Mandan Gps. 47°17'52.0"N 101°05’17.1"W hvor ekspeditionen overvintrede i 1804-1805 hos lokale indianere og hvor de mødte Sacagawea.
Fort Clatsop
Ved udmundingen af Columbia River, tæt på Astoria i Orgegon, ligger Fort Clatsop på Gps. 46°08'02.7"N 123°52'48.9"W
Det var her Lewis og Clark-ekspeditionen slog lejr, da de havde nået Stillehavskysten, og tilbragte den våde vinter i år 1805-1806.
Området emmer af historie, og fortet er i dag en del af Lewis and Clark National Historical Park. Selve fortet er en rekonstruktion, men man får hurtigt en klar fornemmelse af, hvor trangt og rå hverdagen må have været – især når man tænker på, at de boede her i vintermånederne med kulde, regn og mudder som fast inventar.
Det oprindelige fort findes ikke længere. Oregons barske, fugtige klima gjorde sit, og efter få årtier var bygningerne forsvundet. Derfor valgte man at genskabe fortet ud fra de bedste kilder, bland andet William Clarks skitser og journalnoter. Den første rekonstruktion stod færdig i 1955, men brændte desværre i 2005. Kort efter opførte man den nuværende version, som både er mere rå i udtrykket, og bedre sikret mod brand.
Ved Fort Clatsop lever historien ikke kun på informationsskilte. Park-rangers optræder ofte i tidstypiske uniformer, og der er jævnligt små fortællinger og demonstrationer, hvor man kan høre om Lewis og Clark ekspeditionens hverdag og om møderne og relationerne til de lokale Clatsop- og Chinook-folk.
Fort Clatsop kan nemt opleves på 2-3 timer, og passer perfekt som en afstikker, hvis man alligevel er i området – for eksempel på et roadtrip langs USA’s vestkyst som Bolette gjorde.
Interpretive Center

The Lewis and Clark Interpretive Center i Great Falls i Montana er et af de bedste museer, hvis man vil vide mere om ekspeditionen. Centeret er både stort og informativt og ligger ud til Missouri floden, hvor ekspeditionen brugte 33 dage på at komme forbi Great Falls 5 vandfald. Stedet ligger på Gps. 47°31'45.7"N 111°14’06.0"W og Michael besøgte stedet på ruten mellem Glacier National Park og Yellowstone.

Tekst & fotos: Bolette Hestbek Nicolaisen og Michael Bo Christensen og NPS
-kopi.jpg)


Kommentarer