Laila og Tusse i Mount Ranier National Park
Tusse og Laila er mor og datter og trods udfordringer med autisme og ADHD, rejser de rundt i USA i telt under overskriften: Lovers of outdoor. De kalder sig for: Holmstrups on the trail.
Da jeg hørte om deres eventyrlige rejser, tilbød jeg dem spalteplads på min hjemmeside. Så her får I et indblik i en noget anderledes rejseform i selskab med to skønne personligheder, der med dette indlæg, skrevet af Tusse, øser ud af deres erfaringer og passion for naturoplevelser i USA.
USA. Det er et stort land med en meget vild natur. Der er masser af urørt natur, fredet natur, og naturfænomener, som ikke kan findes på samme skala i Europa. Der er steder hvor naturen får os til
at sige at vi går på månen. Der er natur, hvor man undrer sig hvordan noget og nogen har overlevet der engang. Det er det som driver os (Holmstrupsonthetrail), når vi tager til USA for at hike.
I 2012 kørte vi coast til coast, fra San Francisco til Miami. Her lejede vi en RV og var 4 af sted. Turen blev kørt da Tusse fik en nonfirmation og ønskede at komme til USA. Turen var 37 dage og
blev gjort i foråret, hvor vi bl.a. gik på en hike i Grand Canyon.
I 2022 vendte vi tilbage til USA, dog kun mor og datter duo som vi er blevet til over tiden. Denne gang i bil og telt. Turen var 60 dage og blev gjort i anledning af at Tusse bestod sin Bachelor i Socialvidenskab & Psykologi.
Her besøgte vi Sierra Nevada bjergkæden, det vilde vest og Rocky Mountains. En stor rundtur rundt. Vi mødte naturen og havde mange spændende oplevelser. Bl.a. en sandstorm imens vi lå i telt. Vi blev forelsket i de store bjerge, i de gamle skove og hiking. Vi vidste at vi ville tilbage og at der ikke ville gå for lang tid.
I 2024 besøgte vi så USA igen. Igen gik vi efter at køre i bil og sove i telt. Denne gang i 36 dage og i anledning af at Tusse fik sin kandidat. Turen gik til Washington og Oregon, med en smuttur til
Canada. Vi var blevet fanget af at ligge udenfor, lytte til naturen og være meget tæt på alle de vilde fænomener. Vi var blevet forelsket i den amerikanske natur.
Hvem er vi?
Vi er Holmstrupsonthetrail (Instagram og Facebook). Vi er en mor og datter duo som er globetrottere og hikere. Sammen drager vi ud på vilde eventyr, campere og finder ud af steders historie.
Mor, Laila, er 48 år, har ADHD og har altid været glad for udendørslivet hele hendes liv. Hendes hobbier inkluderer at rejse, hike, campe og drikke kaffe pæne steder. Lige siden Tusse har kunne gå, har Tusse været med på rejser og blevet globbetrotter sammen med Laila. Laila har hele sit liv rejst, og har mange vilde oplevelser med sig. I 2024 skrev hun sit 32. land på da vi besøgte Canada.
Jeg, Tusse er 26 år, er autist og lærte at blive glad for udendørslivet i sommeren 2021. Som lille var jeg meget med på camping men havde store udfordringer ift. alt kribse kravl. Nu er mine hobbier også i udendørslivet med camping og hiking. Også selvom jeg har sin nørdede hobbier i hjemmelivet som at tegne eller spille. Derudover har jeg også ARFID (Avoidant &Restrictive Food Intake Disorder), som i mange år har skabt problemer med at spise ude. I 2024 besøgte jeg mit 23. Land, Canada.
Derudover har vi rejst til 16 stater i USA og har været i 2 stater i Canada. Hver rejse er et eventyr. I dag udforsker vi old growth forests sammen, stirrer på vores nr. 117 jordegern uden at
kede os og får en på opleveren i hinandens sjove fællesskab.
Sjove ting vi gør:
Vores plan på lang sigt er at besøge alle nationalparkerne. Her har vi besøgt 23 ud af de nuværende 63.
Vi tæller først en stat når vi har hiket i den. Dette kan være alt fra en 5km hike til en 20km+
Tusse køber altid en T-shirt fra de steder vi har vi besøgt
Mor, Laila, køber altid magneter.
Vi går altid på en diner første morgen og får pandekager.
Budget
De sidste 2 gange vi har været i USA på roadtrip har vi sovet i telt. Om det er i Rocky Mountains, hvor der er grizzlies eller om det er i Utahs ørken. Teltcamping er en utrolig billig måde
at roadtrippe på i USA, hvis man ikke har så stort et budget. Specielt i dag hvor priser på RV er meget høje i højsæsonen, der hvor man for det meste kan rejse til USA.
I Walmart kan man finde det meste af det man skal bruge til en fornuftig pris. Et 4 mandstelt til ca.40USD, soveposer til ca. 10 og puder til ingen pris. Og underlag? Man kan købe en billig
luftmadras og en pumpe til små 15 dollars.
Vi har lært at er man i telt er det klogest at købe en ordentlig kølertaske, specielt hvis vi er afsted i mere end 30 dage, da de holder bedre på isen. Jo bedre de holder på isen, jo længere kan det holde ens mad frisk og jo mindre vil man opleve at ens mad svømmer, fordi isen ikke smelter så hurtigt. En billig køler er dyr i is, da isen smelter hurtigere (Godt fif: udenfor mange af nationalparkerne sælger lokale købmænd tit isblokke, som generelt holder længere. Blokken kan godt koste lidt mere, men er et bedre valg på lang sigt).
Camping i nationalparken Capitol Reef, Utah
Apps:
I 2024 gjorde vi rigtig meget brug af kuponer. Vi stillede en gammel iphone over til USA lokation. Der er flere måder dette kan gøres på, men vi gjorde det ved brug af en ny google mail
samt en ny paypal account som vi så brugte til at oprette en bruger. Vi valgte at downloade følgende apps:
Walmart, Kroger’s*, Safeway*, Target, Dollar Tree, Family Dollar & Dollar General. Oftest vil medlemskaber de forskellige steder kræve at man har et telefonnummer. Oftest kan disse ikke blive oprettet i appen, men kan laves i den første butik. Bare husk at de får scannet dit medlemskab på telefonen også. Vi brugte bare 0045 foran vores regulerer telefonnummer for at have nok tal til deres medlemskab. For at bruge kuponer skal man aktiverer dem i appen. Første gang vi handlede i QFC (Quality Food Center) sparede vi halvdelen af det beløb vi skulle af med og fik derfor vores indkøb super billigt. F.eks oplevede at forretninger under Kroger’s havde 50% af på sodavand for medlemmer men også køb 2 få 3 gratis tilbud. Så du betalte ofte kun for en kasse sodavand og forlod butikken med 5.
*Kroger’s og Safeway høre under store forretningskæder. Man kan kigge online for at se hvilken butikker høre under disse kæder. Det er lidt ligesom Salling Groups eller Coop herhjemme, bortset fra at kuponer derover gælder i alle butikker under kæden og ikke kun i udvalgte butikker.
Mad på budget:
Madposten i et telt kan også gøres billigt ved at købe et gasblus, gas og gryde. Her bruger vi også en kogepose og ziplockbags som kan klare kogende vand, da Walmart sælge mange måltider man nemt kan lave med det man har. Vi har selv en jetboiler som vi bruger til at koge vand i til madlavning.
Så er der serveret......
Til morgenmad laver vi havregrød med proteinpulver for at få et mættende måltid til dagens eventyr – fordi vi tager til USA for at hike ude i naturen. Til frokost smøre vi ofte en sandwich med
dressing, pålæg og ost. Og til aftensmad laver vi bl.a. Knorr poser med pasta som vi kender herhjemmefra, skal f.eks. bare have dobbelt så lang tid som man normalt ville, hvis man har en kogepose. Derudover køber vi færdiglavet pulled pork, oksekød i tern og meget mere når vi går igennem konserveringshylderne i de forskellige forretninger – vi har observeret at Walmart klart har det største udvalg.
De mest kendte færdiglavet kød blandt hikers er Starkist’s Tuna creations. Men der laves andre som ”chicken of the sea” eller poser med rigtig kylling m.m. Vi sørger bare for at det kun lige skal
varmes, og kan det blive ved at blive puttet ned ved siden af f.eks. den pastaret vi laver i vores kogepose.
Men hvis man ikke føler for pasta er der også risretter, nudler eller Idahoian mashed potatoes (pulverkartoffelmos – den smager bedre end det mange danskere kender til og skal kun have tilsat
kogende vand for at kunne severes!). Dette toppes gerne med dressing, ristede løg, bacontern eller hvad vi lige har lyst til. Vi sørger gerne for at de fleste produkter vi køber kan holde sig udenfor køl (de sælger bacontern på konserveringshylderne som ikke har brug for at være på køl). Man kan også købe færdiglavede salater hos de forskellige købmænd.
Selvfølgelig går vi også ud og spiser. Vi elsker en god diner, hvor vi kan få amerikanske pandekager. Faktisk har vi en tradition at på vores første morgen i USA at vi skal på en diner og have pandekager. Der er bare et eller andet over det. Grunden til vi sjældent spiser ude, er som nævnt i vores introduktion, at jeg (Tusse) har ARFID. Det gør det meget besværligt at finde et sted at spise. Som så er der meget mad jeg egentlig godt kan lide, men maden må ikke være blandet, og i nogle tilfælde ikke røre hinanden. Så oftest har det været lettere for min mor at lave mad selv til mig på vores rejser. I dag er jeg med i processen tit inden vi tager af sted hvilken restauranter vi skal på. Jeg har det bedst med fiskerestauranter, da jeg elsker fisk.
Fly & Bil
Sidste gang vi tog til USA betalte vi ca. 17.000kr i fly tur retur. Dette var fordi vi valgte at flyve over Island til Seattle. Men man kan nemt flyve billigere for 2 personer – sådan ca. 13500 for 2
personer med 2 indtjekkede kufferter. En del af vores flypris gik også til ekstra benplads Mor (Laila) er 189cm høj. Vi betalte derudover også for en 3. kuffert til hjemturen. Oftest vil vi gå efter at kunne flyve uden stop undervejs, da det kan være hårdt mentalt at skulle igennem flere lufthavne. Specielt fordi Tusse (skribenten her!) er autist og min mor, Laila, har ADHD. Islands lufthavn er så lille at det tager under 10 minutter at komme fra Europa-afdelingen til USA-afdelingen (Har man god tid til at skifte råder vi til man bliver i europaafdelingen da der er større variation af mad, drikke og andre ting at lave end USA afdelingen).
Ift. billeje, er den varierende. Man kan spare mange tusind ved at tage et billejecenter, som ikke er ved lufthavnen, men her bruger man så penge på en taxi. Vi har prøvet begge dele. I 2022 valgte
vi at leje en bil hos et center udenfor lufthavnen i LA, da vi kunne spare mange penge på det, men brugte ca. 400kr på en taxi fra lufthavnen til biludlejningscenteret. I 2024 valgte vi så at leje en bil ved lufthavnen i stedet. Da biler i USA generelt er større end dem vi har i Danmark, har vi haft gået med en lille til mellemstørrelses SUV når vi rejser i USA. Dette har kunne lade sig gøre, fordi vi kun er 2, men vores bil er oftest også hel pakket, da vi har alt campinggearet med os. Det gør også at når vi er i byer at vi vælger overvågede parkeringshuse, da vores bil er fyldt med ting.
Pas på, de fleste biludlejningsselskaber vil prøve på mersalg. Husk at printe jeres aftale ud på forhånd, da dette også kan rede jer. I 2022 leasede vi en bil i 2 måneder som selskabet mente var
umuligt. Men da vi havde på skrift at det var godkendt, fik vi den så til aftalt pris.
Overnatninger
Vi rejser i telt. Med alt grejet og alle campingpladser har vi beregnet at vi i 2024 har betalt gennemsnitlig ca. 260kr. per nat for 2 personer for ca. 32 overnatninger. Dette er med at havde sovet midt i nationalparker som Redwood, Crater Lake, Glacier og Olympic i USA samt Banff i Canada.
I prisen er inkluderet telt, luftmadras, pumpe, hovedpude, køkkengrej og køler. Da vi selv har medbragt soveposer og en jetboiler er dette ikke inkluderet i vores beregning. Jetboileren og soveposerne blev taget med tilbage til Danmark igen. Man kan hvis man vil og har vægten til det, tage det hele med hjem i sin kuffert (undtagen gas selvfølgelig), eller man kan vælge at give det til en amerikaner, som har brug for det. I 2024 valgte vi at give næsten alt, som vi havde købt første dag på turen, til en ung dame i servicedesken på vores sidste hotel, hvilket hun var yderst taknemmelig for.
Det billigste sted som vi sov i, i 2024, var i Olympic National park til ca. 20USD per nat (ingen hook-up, ingen bad, havde almindelige toiletter). Mange nationalskove og mindre kendte
nationalparker ligger også oftest i denne prisklasse – men er oftere med pittoilets end almen. Den dyreste overnatning vi havde i 2024, var Bullards Beach State park, kostede 45USD per nat (Med
hook-up, bad og det hele).
Men man kan nemt få en gennemsnitspris på 250-300kr. per nat når man sover i telt i USA. Dette er per nat for op til 6 personer, da de fleste steder tager det som gruppecamping, hvis der er over 6
personer i gruppen. Disse pladser kan oftest koste lidt mere, men mange steder tillader så også meget store grupper at være på disse pladser.
Vi har lært på den hårde måde, at vi max vil køre 350km om dagen, og at vi helst gerne vil være de forskellige steder med flere overnatninger, da vi gerne vil ud og udforske områderne. Da vi er
hikere, tager vi steder hen med gode hikingruter i nærheden og masser af smuk natur.
Camping liv midt i naturen i Redwoods National Park.
Camping og reservation
Recreation.gov er National Park Service's hjemmeside, hvor man fx kan booke adgangsreservationer, camping og vandretilladelser i de enkelte parker. Der er dog undtagelser. F.eks i staterne Washington og Oregon køre de også et system ved siden af, hvor det er vigtigt at man køber sine aktivitetsbilletter hvis man f.eks har planer om at opholde sig i offentlige naturområder. (https://www.discovernw.org/recreation-passes.html).
Når man booker på Recreation vil de fleste ting blive frigivet spot on 6 måneder i forvejen. F.eks. skal man booke en camping som starter den 8. Juli 2025 skal man sidde klar på den campingplads man vil have den 8. Januar 2025. Disse bliver tit frigivet kl. 16 i dansk tid. Dette er gældende for størstedelen af campingpladser og andre udendørsaktiviteter der er på Recreation.
Dette er også gældende for nationalparker der har krav om adgangs reservationer. Dog kan nogle nationalparker vælge først at frigive disse billetter op til 1 uge før dagen. Husk at læse på den rette nationalparks hjemmeside om hvornår de frigiver ting www.nps.gov/index.htm).
Det er yderst vigtigt at man sidder der til tiden, da populærer nationalparkers pladser og billetter forsvinder i løbet af 2 minutter. Derudover forslår vi, at man har flere computere åben logget ind på forskellige brugere, da Danmark er langt fra deres online Server og derfor skal bruge ekstra tid på at loade i deres system (Den logger en af hvis man logger ind på et andet device). Hvis først man vinder sin plads eller billet har man 15 minutter til at tjekke ud.
Nationalparkerne vælger oftest selv hvad camping skal koste. Priserne varier an på hvad service der er på campingpladsen og hvad køretøj. Sats sjældent på First-come, first-serve i populære
nationalparker medmindre I sidder klar allerede kl. 6 om morgenen til at køre ind lige så snart i ser nogen køre ud af en campingplads. Er campingpladserne væk når I klikker når I prøver at booke de 6 måneder i forvejen, foreslår jeg at I booker camping hos private i lokalområderne. Især hvis man camper i telt.
Andre ting at være opmærksom på:
Har man booket campingpladser i en park med krav om adgangs reservation, bortfalder dette, men vi er stødt på undtagelser som f.eks i Ohanapecosh Camping i Mount Rainier. Her gav camping reservationen ikke adgang til hverken Sunset eller Paradise området, selvom den lå i Mount Rainier National Park. Dette er vigtigt at være opmærksom hos nationalparker som har billetter ift. at må køre i dem under højsæson.
Nationalparker som bruger andre bookingsystemer:
Yellowstone (Halvdelen kun), Crater Lake, Badlands, Denali, Everglades, Lake Clark (Speciel booking), Mesa Verde, Redwoods
Nationalparker hvor det er first-come first-serve kun:
Wrangell-St.Elias, Isle Royale, Kenai Fjords, New River Gorge
Nationalparker uden camping hvis man er i køretøj:
Carlsbad Caverns, White Sands, Cuyahoga Valley, Gateway Arch, Petrified Forest, Saguaro National monumenter, state parks og andet:
Selvom de fleste national monuments, state parks og national forests også er på Recreation er der undtagelser. Her henviser vi til at man læser den relevante hjemmeside ift. Booking af camping
de steder, da der er alt for mange steder til at der kan laves en liste.
Campingplads kvalitet
Når man tager ud på campingpladser som tilhører staten, er det vigtigt at holde øje med kvaliteten. Her er der ikke tale om hook-up, men om toiletterne og skraldespande. En vigtig ting at huske når man camperer i USA er WC papir, da dette ikke altid er garanteret ude på campingpladsen – specielt ikke i højsæsonen.
Vi har lært at mange campingpladser i de vestlige stater kun har det der kaldes pittoilet. Her er det vigtigt at låget bliver lukket på toilettet for at undgå stank, men nogle gange kan tankene
nedenunder jorden stadig være fyldt og kræve udskiftning. Andre gange er folk nogle idioter og skider og tisser på gulvet. Her er det vigtigt at kontakte de lokale rangers om at der trænger til at
tingene bliver ordnet, hvis ikke staten har hyret nogle til at holde øje med campingpladsen allerede.
Oftest er de som bliver hyret til at holde øje med campingpladser i højsæsonen pensionister. Vi oplevede i 2024 en campingplads som ikke havde nogen til at overvåge den og måtte melde nede på
den lokale rangerstation at der trængte til at blive tømt for skrald samt ordnet WC, hvilket rangeren var meget glad for at vi informerede omkring. Hvis en skraldespand er fuld, gælder samme regler.
I USA må du heller ikke bare stille skraldet ved siden af. Hvis den er fuld, skal man enten finde en anden skraldespand eller lægge poserne i bilen indtil det bliver ordnet eller man finder en anden skraldespand. Dette er fordi der bor bjørne i hele landet og det er vigtigt at disse ikke kommer i menneskeligt skrald ellers vil de returnere til stedet for at lede efter mere mad.
I de fleste tilfælde i USA vil man prøve at flytte bjørnen efter dens første sammenstød med mennesker, men i nogle undtagelser skyder man bjørnen. F.eks. hvis der er gjort skade på et
menneske. Rangerne og den amerikanske stat vil helst gerne undgå dette, og derfor er det vigtig at bjørne og andre dyr ikke har adgang til menneskeligt skrald. Der er ikke lige en rangerstation rundt om hjørnet, hvad så? Er man i det tilfælde at der ikke er en rangerstation i nærheden af hvor man campere, kan man bl.a. ringe hvis der er signal. Er der ikke signal behøves i ikke at afbryder jeres campingtur for at melde tingene med det samme. I kan forblive på campingpladsen hvis i stadig vil det. Den eneste nødsituation hvor I skal rapportere med det samme og forlade campingpladsen er sammenstød med rovdyr.
Andre informationer
Bjørnespray – er det våben?
Bear spray eller bjørnespray er en speciel slags pepper spray til bjørne og som mange danskere vil prøve at få fingre i når de er i USA. Til dels fordi bjørne lever over alt – ja også i ørkenen.
Men i nogle nationalparker er bjørnespray fuldstændig ulovlig mens den er et lovkrav i andre. Så hvordan finder man ud af om hvor man må? I nationalparker i Staten Californien er bjørnespray 100% ulovligt. Ikke nok med at du ikke må bruge den, du må ikke engang tage den med ind i deres nationalparker. I nationalparker har rangerne samme status som politibetjente og må både arrestere dig og give dig bøder for at bryde loven i nationalparkerne og det gælder ikke kun bjørnespray.
Til gengæld i andre parker er den et lovkrav, bla. nationalparkerne i Alaska eller den berømte Yellowstone hvis man har planer om at hike. Dette er grundet mængden af bjørne i området. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i hvilken parker og stater hvor den er lovlig, hvor du skal have den med, og hvilket steder den tæller som våbenbesiddelse. Hvis man er i tvivl, kan man altid spørger en ranger om de råder til en bjørnespray eller ej.
Om du må tage en bjørnespray med over grænsen til Canada variere også an på hvad type godkendelse der er til den og hvad stat og retning du køre. Dette skal man være opmærksom på ift. hvis man køber en. Konsekvenserne for at have en med over grænsen kan variere fra post til post. Vi vil på en flere dags hike i Californien, hvad så? Hvis man er thru-hiker og vil ud og vandre i flere dage – så må du stadig ikke have en bjørnespray. Til gengæld er der lovkrav i Sierra Nevada bjergkæden at man opbevarer alt sin mad i en Bearcan. Det er en plastbøtte specielt lavet til at modstå bjørne. Derudover er der også regler for hvor langt væk fra ens telt den skal placeres.
Oregon og Washington har særlige regler
Oregon og Washington har deres egen regler. Skal man ud i naturen skal man undersøge om man skal have en National Forest Recreation Reservation. Dette kan gøres bl.a. ved at spørger en ranger om det er nødvendigt i den nationalskov de er rangers i. Man kan købe dagsbillet og årskort. Dette kan købes online eller hos en rangerstation. https://www.discovernw.org/recreation-passes.html
Se en Puma, rapporter en puma
I USA er der en taknemmelighed fra rangers over at visse dyr bliver rapporteret, hvis man har set dem. F.eks. har man set en puma, er det vigtigt man kan rapportere i så man detaljer som muligt –
dette er gældende i de fleste stater. I nogle stater gælder dette f.eks. også bjørne. F.eks. i Oregon og Californien skal man rapportere en bjørn lige så snart man kan – igen kun når man kan, ikke med det samme hvis man ikke har signal eller kommer forbi en ranger. De vil hellere have at en bjørn er blevet rapporteret en gang for meget end en gang for lidt.
Hvad dyr skal rapporteres, er forskelligt fra sted til sted. Man kan altid spørger en ranger hvis man er usikker eller læse stedets hjemmeside. F.eks. Oregon Caves nationalt monument ser også bobcats og Bjergebæveren oplyst (og en liste af andre dyr). Så det altid en god plan at være opdateret på hvilken dyr de lokale rangers helst gerne vil have updates om, hvis man har planer om at hike.
Hiking
Hvis man skal ud og hike skal man huske at snakke med en ranger om ”Trail conditions”. En hike kan bl.a. være lukket pga. vejr og vind men også dyreaktivitet m.m. i 2022 var en del af en trail vi hikede i Grand Teton lukket grundet en grizzly. I 2024 oplevede vi at en trail i Mount Rainier var lukket grundet sne. Hvis du er hiker, husk en skraldepose. I USA skal man bære alt ud man bære ind. Dette gælder også brugt WC papir. Mange store eller populære hikes kan muligvis også have pittoilets undervejs, men hav altid back-up på at de muligvis ikke virker. I sommersæsonen i ørkenen hedder det også 1L vand per person per time. Dette er bl.a. fordi at
selvom man ikke føler man sveder, så sveder man oftest ret meget. En anden grund kan også være at man bliver fanget på trailen og det derfor er vigtigt at have nok væske indtil et redningshold finder en.
Sikkerhed som kvinder
Når vi er 2 kvinder, er det vigtigt for os at være sikker når vi rejser. Det gør at vi undersøger meget inden vi tager af sted. Hvilken bydele skal vi slet ikke komme i og hvilken er okay? Men
også når vi skal til forskellige nationalparker. F.eks. da vi tog til North Cascades stod der at indbrud i biler var normalt langs hovedvejen som går direkte igennem parken. Vi besluttede at vi derfor ville undgå at være ved hovedvejen ift. F.eks. camping. Til dels fordi vi er kvinder, men også fordi når vi tager til USA, så er alt hvad vi har jo i bilen under hele turen.
Vores nummer 1 at sørger for når vi tager til USA med målet om at hike, er en god forsikring. Vi skal være sikker med sikker på, da hiking nemt kan blive meget uforusigligt. Derfor har vi også
skaffet en ”Inreach”. Disse bruges bl.a. til at få kontakt til folk når man ingen forbindelse har – men mest af alt bliver brugt til man kan ramme SOS knappen hvis man f.eks. er fanget på en trail, er
faldet og kommet til skade så man ikke selv kan komme af trailen igen osv. Det er en nødknap til nødsituationer og som følge af den kommer der oftest en helikopter med et redningshold.
Selvfølgelig vil vi helst gerne undgå den, men der kan ske ting når man hiker, som man ikke selv kan forudsige – som f.eks. at trailen styrter sammen osv. Derudover snakker vi altid med en ranger når vi ankommer til et naturområde – om det er en national park eller en national skov. Ved at snakke med en ranger først får vi den fulde opdatering. Det kan godt tage nogle dage og nogle gange uger for dem at opdatere deres hjemmeside, men også ikke alle detaljer står på deres hjemmeside. En ting som vi gør når vi kører fra sted til sted, er at have bearsprayen i døren på bilen. I nationalparker og skove tager vi den oftest med os (Når det er lovligt), men når vi kører fra sted til sted, holder vi den stadig tæt på os.
Andre sikkerhedsting vi gør
Mor, Laila, er super dygtig menneskekender. Hun aflæser mennesker super godt og er derfor god til at udregne deres handlinger. Personligt gør jeg hvad der bliver bedt om, selv hvis jeg ikke har
opfanget det hun har opfanget. Derudover sørger vi for aldrig at skændes i offentligheden. Skænderier viser nemlig sårbarhed og
vil oftest gøre en til et mål. Man er mindre opmærksom på sine omgivelser, når man er vred eller ked af det. Derudover bære vi aldrig smykker i det offentlige i udlandet, samt altid har penge, pas og papir på os når vi går fra bilen. Selvom chancen for indbrud i bilen i nationalparker oftest er lille, så er vi væk fra bilen hele dagen, så vi sørger for at have de vigtigste ting med os. Det samme gælder i byer selvom vi parkere i overvågede parkeringshuse.
Derudover husker vi også alt vores teknologi – telefoner, oplader og kamera. Vi har aldrig kameraet ude i byer. I naturen har vi det dog fremme med den lange linse på så vi altid kan fange et billede af et dyr mens vi hiker. Derudover har vi også airtags i vores kufferter og tasker, oftest gemt så hvis det bliver stjålet at
de ikke finder den med det samme. Airtags bruges også generelt til at sørger for at vores kufferter er kommer med til USA. Inden vi tager af sted tager vi både video og billeder af vores kuffert, da vi har oplevelser med at vores kufferter går i stykker. Denne oplevelse er sket med forskellige firmaer og i forskellige lufthavne.
Vi elsker naturoplevelser som her i Lake Louise, Banff i Canada
Sikkerhed mod menneskehandel
I 2022 var vi i Las Vegas. Her holdt vi hinanden i hånden og var altid tæt på hinanden. Dette er fordi Las Vegas er den by i USA, hvor flest mennesker bliver kidnappet til menneskehandel*. Da jeg
(Tusse) stadig ligner en teenager, sørger vi for at vi kunne gribe fat i hinanden. Men egentlig er det en gammel vane, som min mor har lært mig siden jeg var lille, om vi var i Europa eller USA, så
måtte jeg aldrig være længere væk fra hende end hun kunne gribe mig. Selvom jeg i dag er voksen, holder jeg mig stadig utrolig tæt på min mor når vi er i storbyer verdenen over.
*I Nevada regner man med at ca. hver 3 dag bliver der kidnappet en person under 18 til menneskehandel. Og det er kun dem der er under 18 der bliver rapporteret.
Foto: Laila
Tekst: Tusse
Har du kommentater eller spørgsmål, så skriv til dem på:
Kommentare