top of page

Nationalparker med
adgangsreservation i 2026

Oversigt over parker der kræver reservation, samt parker og veje der er ramt af lukninger i 2026 vil løbende blive opdateret.

Flere parker aflyser krav om adgangs reservation for 2026.

Det gælder foreløbig: 

Arches National Park

Glacier National Park 

​Mount Raineir National Park

Yosemite Nationalpark 

Kun Rocky Mountain National Park fastholder deres krav om adgangs reservation. 

Man skal dog være opmærksom på, at parkerne kan begrænse antallet af besøgende ved at trafik regulere. Dette kan fx ske ved, at man lukker for tilstrømningen når parkeringspladserne er fyldt. Kom tidligt, lyder opfordringen!

Rocky Mountain National Park. 

Parken indfører i 2026 to adgangsreservationer. 

Den ene er Bear Lake Road Corridor, som omfatter området omkring søerne Nymph- Dream- og Emerald Lake, samt adgang til resten af parken. Den er gældende fra 23 maj - 20 oktober, fra kl. 05 - 18.

Den anden gælder til resten af parken i reservationsperioden 23 maj - 15 oktober kl. 9 - 14.

 

Reservationer for 24 maj til 30 juni starter 1 maj kl 8 (kl 16 dansk tid)

Reservationer for juli måned, samt ledige dage i juni, starter 1 juni

Reservationer for august, samt for ledige dage i juli, starter 1 juli

Reservationer for september, samt for ledige dage i august, starter 1 august

Reservationer for oktober, samt for ledige dage i september, starter 1 september

Acadia National Park (er ikke opdateret for 2026)

Her skal man have reservation til Cadillac Mountain i perioden onsdag 21. maj til søndag 26. oktober. Disse kan bookes 90 dage forinden, eller 2 dage før ankomst. 

Carlsbad Cavern National Park

Reservation anbefales hele året, hvis man vil være sikker på at komme ned i grotten. Man får tildelt en tidsramme for hvornår man være der, men ikke for hvornår man skal forlade grotten.

 

Wind Cave National Park, kræver ikke reservation, men et besøg i hulerne gør! Cirka halvdelen af alle huleturs billetterne sælges på Recreation.gov. Reservationer anbefales, da ture ofte er udsolgt fra marts til oktober og i ferieweekender hele vinteren. Billetter kan købes fra 3-120 dage før turen. Resterende billetter vil være tilgængelige for køb efter først-til-mølle-princippet i visitorcentret på dagen for turen. De er ofte udsolgte klokken 10.

Muir Woods National Monument

Mange af de der besøger San Francisco, tager en tur ud i Muir Woods, for at opleve de berømte Seqouia træer. Parken er opkaldt efter John Muir, der var en af fædrene til USAs nationalparker. Parken har ikke nogen krav om adgangsreservation, men kræver i stedet at man har en p-pladsreservation, hvilket i praksis er det samme, for man kan godt glemme alt om at parkere ved parken uden en reservation. 

 

Shenandoah National Park 

I Shenandoah National Park, Virginia der beskytter dele af Blue Ridge Mountains har man fra 1. marts til 30 november et permanent billetsystem, for at få adgang til Old Rag Mountain der med sine 1003 m er parkens højeste punkt. Old Rag kan kun nåes til bens og er i kategorien svær. I alt 800 billetter vil være tilgængelige hver dag hvoraf halvdelen frigives løbende 30 dage i forvejen, og de resterende 400 frigives fem dage i forvejen.

 

Drivingusa.dk følger udviklingen og opdaterer

Jeg følger udviklingen i alle nationalparkerne og opdaterer, når der er nyt. Ved du noget, så giv mig et praj. (kontakt@drivingusa.dk)

Generelle bemærkninger: 

Alle adgangsreservationer skal bestilles online på Recreation.gov

Har man booket overnatning (hotel, lodge, camping) i parkerne, eller har man booket en parkranger guided tur, stilles der intet krav om adgangsreservation. 

Et antal reservationer frigives dagen før, efter først til mølle princippet. Typisk kl 19. Check parkens hjemmeside, eller recration.gov eller deres App. En reservation koster ca 2 $. Når man får en reservation, gælder adgangen i et bestemt tidsrum. Typisk en eller to timer. Tiderne om morgen er de mest populære og bliver hurtigt udsolgt. 

Fik du ikke en reservation til en af de nævnte parker, er der stadig en chance. Et begrænset antal ekstra billetter bliver typisk frigivet kl. 19.00 (mountaintime) til parkbesøg den følgende dag. Check parkens hjemmeside for information.

Jeg anbefaler, at man er klar ved tasterne, når datoerne for en bestemt periode frigives. Forinden kan man evt. lade sig registrere ved recreation.gov, der udbyder reservationerne.

 

Talrige nationalparker har desuden særlige områder, trails mm som kræver særlig tilladelse, eller at man vinder adgang via et lotteri. Dette gælder fx i Zion (Angels Landing), Yosemite (Half Dome), eller ruter som Cadillac Summit Road i Acadia National Park.

Lukkede parker og vigtige veje

Når parkveje eller centrale ruter som fx Highway One er spærrede, giver det problemer for vi besøgende. Derfor holder Drivingusa øje med dette.

Valley of Fire State Park: (er opdateret for 2026)

I perioden May 15 – September 30, lukker parken sine populære vandretrails, på grund af ekstrem varme. Følgende trails er omfattet: Fire Wave, Seven Wonders Loop, Pastel Canyon Prospect, Arrowhead, Pinnacles, White Domes, Charlie Springs og Natural Arches Trails. Selve parken er IKKE lukket, så man kan godt køre rundt og fx opleve Elephant Rock, Mouse Tank og Atlatl Rocks petroglyffer.

 

Tioga Pass, der er østindgang til Yosemite National Park, er gennem vinteren dækket af metertyk sne, og åbner typisk mellem april og juli. Denne store margen gør, at mange følger åbningsdatoen nøje. Tjek der her.

Kasha-Katuwe Tent Rocks National Monument

Det smukke område har været lukket siden coronanedlukningen. Monumentet der der er en del af Pueblo de Cochiti's område (indiansk reservat lignende område), er nu igen åbent, men nu kræves der adgangs reservation. 

​I Crater Lake National Park er vejen ned til bådturen lukket i hele 2026.

Se også:

Kan du ikke få adgangsreservation til en bestemt nationalpark, så book et hotel eller lodge i parken. Se min guide til hoteller og lodges i parker med adgangskrav.

Foto: Michael Bo Christensen, NPS og Bruce Tuten

Arches er en meget populær park, med mange besøgende.

Arches er en meget populær park med mange besøgende, men i 2026 dropper man adgangs reservationen.

Rocky Mountain National Park.

Især søområderne ved Bear Lake i Rocky Mountain National Park er populære. Derfor fastholder parken krav om adgangs reservation i 2026.

Old Failtful i Yellowstone.

USAs nationalparker er populære som aldrig før. Her er der trængsel i Yellowstone.

Højtbeliggende nationalparker i USA.

Højt liggende parker som Glacier, Yosemite, Yellowstone, Sequoia, Lassen Volcanic og Crater Lake har en kort sæson, hvilket sætter pres på besøgstallet i sommermånederne. 

Reflection Lake i Mount Rainier.

De sidste 9 år er besøgstallet steget fra 1,1 million til 1,6 million, men i år kan man køre hertil uden reservation.

Kasha-Katuwe Tent Rocks lukket.

Kasha-Katuwe Tent Rocks National er igen åben, men er nu omfattet af adgangsreservation.

Muir Woods ved San Francisco.

Muir Woods National Monument ved San Francisco, kræver reservation af p-plads

Valley of Fires trails er lukkede på grund af varme.

Valley of Fires trails er lukkede på grund af ekstrem varme i perioden 15 maj til 1 oktober

USA guide Michael Bo Christensen

Drivingusa.dk drives af

Bolette Nicolaisen

&​

Michael Bo Christensen 

 Mob. +4561309148.

3D_bog_lav-opløsning.jpg
Det vilde USA_skaleret-kopi.jpeg
IMG_4605.JPEG
bottom of page