top of page
  • Forfatters billedeMichael Bo Christensen

USAs billigste hotel


Mangler man et super billigt hotel i nærheden af Valley of Fire eller Zion National Park, så gør stop i grænsebyen Mesquite i Nevada. Her ligger der en seriøs kandidat til prisen om, at være USAs billigste hotel.


Da jeg for en del år siden bookede Virgin River Casino & Hotel for første gang, var jeg mere end skeptisk, for hvad får man for sølle 200 kr pr. værelse? Jeg blev imidlertid positivt overrasket, for hotellet var virkelig godt og så var der på dagen oven i købet livemusik.

Værelserne er rummelige og har en god standart. Jeg savner dog kaffemaskinen. Det store hotel har flere pools, hvilket er et plus, når man tænker på beliggenheden. Vil du bowle, er der en stort bowlinghal. Restauranten, der ligger i tilknytning til casinoet, har morgenmad til 9$ og dinnerbuffet til 16-19$. Jeg har ikke spist der, for jeg har set mig varm på nærtliggende Peggy Sue's 50's Style Diner, der ligger på den anden side af motorvejen.

Den lave pris på hotellet skyldes naturligvis, at de henter pengene hjem på deres casino, der altid er velbesøgt. Dette er langt mindre end de casino’s man ser i Las Vegas, men det er ganske udemærket, omend man burde forbyde rygning. Den typiske gæst er Hr. og Fru. Utah, der er taget over grænsen for at afprøve sit held ved spillemaskinerne, for hasardspil er forbudt i Utah.

Prisen for en overnatning er meget forskelligt afhængig af hvilken dag man booker, men lige nu koster det 27-34$ på hverdage, men i weekends op til 88 $ pr. vær. + skat. I modsætning til mange hoteller i Vegas, er her ingen resort gebyr!

Til sammenligning er jeg glad, hvis jeg kan få et hotelværelse til 100$.

I den modsatte ende af Mesquite, finder man et Walmart Supercenter, hvor man kan proviantere.

Central beliggenhed

Beliggenheden er en stærk medvirkende årsag til, at jeg anbefaler Virgin River. Således er der talrige parker inden for rækkevidde, eller også er Mesquite et godt stop på jeres roadtrip. Det kan selvfølge syntes langt til fx Zion, men hotelpriserne i “hotelbyen” Springdale, der ligger ved Zion, er stukket helt af efter pandemien.

Valley of Fire


Her er nogle eksempler på køretider fra Mesquite:

Gold Butte National Monument/Whitney Pocket 0:54

Kanarra Falls (slot canyon): 1:15

Zion National Park

Little Finland

Se også!

Check min guide til hvordan du rejser billigt i USA.


Tekst og foto: Michael Bo Christensen/Drivingusa.dk


bottom of page