top of page
  • Forfatters billedeMichael Bo Christensen

Upper- og Lower Antelope Slot Canyon. Hvilken skal man vælge?



Det sydlige Utah (syd for Interstate 70) og nordlige Arizona, har den største koncentration af slot canyons i verden. En slot canyon er en smal, dyb kanal, skabt af vand, typisk regnvand, der samler sig og løber gennem kløften. Kløfterne, der oftes består af sandsten, er typisk afrundede af de gennemstrømmende vandmængder. Regnvandet kan komme mange km fra kløften og hvert år drukner mange af pludselige flashflods, som amerikanerne kalder dem. Derfor går jeg aldrig ind i en slot canyon, uden af have indhentet info om vejret i områdets visitor-center. Kløfterne, der oftes består af sandsten, er typisk afrundede af de gennemstrømmende vandmængder.

Nogle slots er så smalle at man næsten ikke kan mase sig igennem, mens andre er så store, at man kunne køre en bil igennem.


Det engelske navn Antelope er naturligvis en hvid mands benævnelse, idet hvide så pronghorn-antiloper gå frit omkring kløften.


Upper- og Lower Antelope Canyon, er et af de mest kendte slot canyons og de ligger tæt på hinanden. Begge bruger navajoguider til at vise rundt og de minder desuden meget om hinanden, men der er dog forskelle.


Upper Antelope.

Upper Antelope kræver, at man lader sig fragte (40 min t/r) derud, hvilket forlænger tidsforbruget på oplevelsen, og man skal tillige møde frem 30 min inden afgang. Turen starter i byen Page. Tidligere gik man samme vej ind og ud af kløften, men dette er nu ændret. Når man er kommet igennem slotten, skal man gå ca. 800 meter, delvis på en gangbro, gennem terrænet, til man kommer tilbage til indgangen. Turen er ikke for gangbesværede. Prisen er pt. 85$


Lower Antelope

På Lower Antelope kører man lige til stedet og kort efter går man ned i dybet og følger den miles lange kløft. Her må man benytte stiger flere steder, inden man tilsidst kanter sig op til jordoverfladen. Vel oppe kan man opleve dinosaurus fodspor. Prisen er 65$.

Upper Antelope, på navajosprog Hasdez twazi, betyder de spiralbuede klipper.

Lower Antelope er bedst.

Jeg bliver ofte spurgt om hvilken slot jeg anbefaler og mit klare svar er Lower Antelope, især på grund af logistikken.

Begge canyons er dog en utrolig god oplevelse og derfor er de udsolgte langt frem i tiden. Så book i god tid.


Er der udsolgt, findes der gode alternativer.

I samme område finder man også Waterhole Canyon, der kun kan ses ifølge en navajo guide. Deres billigste tur koster 85 $ og starter tæt på Horseshoe Bend. Se mere på: https://waterholecanyonexperience.com/


Et billigere alternativ til Antelope er Canyon X, der minder om Antelope, men koster kun 42$. Denne tur udgår fra udkanten af Page. Se mere på: https://www.antelopecanyon-x.com/antelope-canyon-x-hiking-tours/


Andre slot canyons

Der findes talrige alternativer til Antelope. Nogle er tilmed gratis og mindst lige så flotte. Jeg har samlet 6 bud på fede slot canyons: https://www.drivingusa.dk/post/gratis-eller-billige-alternativer-til-antelope-canyons

Sjove udfordringer i Wire Pass.

bottom of page