Lidt uden for Tuba City drejer jeg ned af en grusvej. Efter et par kilometer drejer jeg til højre af noget de fleste næppe vil kalde en vej. Jeg flytter mig uroligt på sædet som jeg altid gør, når jeg er spændt. Lige som langt øjet rækker, ser jeg kun et kuperet og tørt forårs landskab. Jeg standser ved et mindre udsigtssted og stiger ud af bilen. Hvis mine oplysninger er korrekte, vil jeg om få sekunder se noget, der ikke burde være her. Det pirrer mig. "Der er de", råber je
-kopi.jpg)
