• Michael Bo Christensen

Zion National Park får nye vandreruter, visitorcentrer, eldrevne shuttebusser og mountainbike rute.


Der er store forandringer på vej i Zion National Park. Parken, der er USAs 4. mest besøgte nationalpark, har i de senere år lidt meget under de store turistmængder, der de sidste 8 år er steget med 66%. Med kun 2 ind- og udgange er den lille park et logistisk mareridt, når 10.000 dagligt besøgende skal dele 1200 parkeringspladser.

Fra den sydlige indgang etableres der en cykelsti, fra St. George til Springdale der skal lokke turister til at cykle gennem parken. De larmende og osende shuttlebusser, bliver erstattet af el-drevne busser. Et grønt initiativ, der vil gøre busturen i dalen til en nydelse.

Zions østside udvider med nye ruter.

Det er imidlertid Zions østside, der vil gennemgå flest forandringer de kommende år. Her etableres et visitor-center, som man kender fra den anden indgang, med toiletter, butik og rådgivning fra parkrangers. Ikke nok med det. Østsiden, som jeg opfatter som den flotteste, får 18 km nye vandreruter og en 6 km cykelsti for mountainbikes.

Nye ruter:

Big Loop Trail på 6 km bliver en udfordrende tur med bla. udsigt over Virgin River og East End Fork.

Checkerboard Meza Overlook på 4 km byder på en fantastisk panorama over nogle af Zions flotte kløfter.

For familien og gangbesværede etableres Park Overlook Trail på 3 km. De angivne km er t/r.

Med disse initiativer håber National Park Service at sprede turismen over et større område. Som jeg skrev i min bog “Det vilde USA”, har Zions vokseværk givet parken mange problemer at slås med og senest har man indført et lotteri for at gå den populære trail til Angels Landing. Med de nye tiltag forestiller jeg mig, at Zion blot bliver endnu mere populær.