• Michael Bo Christensen

Yellowstone National Park åbner den sydlige del og indfører adgangsbegrænsning.


Parkens sydlige loop åbner 22 juni, men der indføres øjeblikkelig adgangsbegrænsning, baseret på det sidste ciffer, i din bils nummerplade. Dette betyder, at hvis sidste ciffer på din nummerplade slutter på et lige tal, har du adgang til parken på lige datoer. Slutter nummerpladen på et ulige nummer, har du adgang på ulige datoer. Har din nummerplade en blanding af bogstaver og tal, men som slutter med et bogstav fx. YELL4EVR,er det 4 tallet der gælder.


Besøgende med bevis for overnatningsreservationer i selve parken får lov til at komme ind uanset nummerpladenummer. Dette inkluderer hoteller, campingpladser og backcountryreservationer.


Motorcykelgrupper kan kun komme ind på lige datoer.


Nummerpladesystemet er ikke nødvendigvis en fordel for danske besøgende, da man jo ikke ved hvilken nummerplade udlejningsbilen har, før man ankommer til USA. Mit tip vil derfor være, at man vælger en udlejningsbil, med det nummer man ønsker. Dette vil ofte være muligt i større byer. Man kan også vælge at booke en overnatning i nationalparken og dermed undgå adgangsbegrænsningen.


National Park Service håber på, at man således kan begrænse antallet af turister. Sideløbende vil man arbejde på et elektronisk reservations- eller tidsbestemt adgangssystem på Recreation.gov. Det kan dog tage tre til fire uger at klargøre dette.


Campingpladserne i Canyon, Madison er lukkede frem til 28 juni. Norris og Lewis Lake Canyon samt Canyon Village åbner den 22 juni. Følg overnatningssituationen her.

Foto: Parkens øverste loop er lukket.


Den nordlige del af nationalparken vil, som forventet, forblive lukket i resten af sæsonen/året. Myndighederne forventer, at skaderne ved Mammoth Hot Springs og parkens nordøstlige indgang nær Gardiner er så omfattende, at det er usandsynligt, at vejen vil blive genopbygget langs sin tidligere rute, da vandet har skabt helt nye vandveje. Også den smukke Beartooth Hwy. nordøst for parken er ramt. Det anslåes, at reparationsudgifterne vil blive over 200 milioner kr.


Udmeldingen fra Cam Sholly må glæde alle de danske turister, der har planlagt at besøge parken 2022. Jeg har derfor uddateret min hjemmeside over hvad man bør se, ikke mindst i den del, der nu forventes åben. Læs om det på Drivingusa.dk

Klik HER på Drivingusa's kort og planlæg dit besøg!


De danskere der har bestilt hotel i fx. Gardiner, bør snarest få dette ændret, da Gardiner, efter den nordlige lukning, ligger 3:30 time fra nationalparken. Det samme gælder de, der har overnatning i den nordlige del af parken.

Følg situationen i Yellowstone på facebookgruppen USAForum.

Foto: Med pladsreservation håber Park Service på, at undgå trafikkaos, som her hvor 2 bjørne får traffiken til at gå i stå.

"Yellowstone er formet af vores planets mægtige naturkræfter. Det er det, der gør den så spektakulær og uovertruffen overalt i verden. Denne uges oversvømmelse minder os dog om, at vi mennesker kun er en lille del af dette økosystem". Chuck Sams, direktør for National Park Service.


West Thumb Geyser Basin vil man kunne se efter åbningen.


Foto: NPS og Drivingusa.

Tekst: Michael Bo Christensen, USA guide og forfatter til "Det vilde USA"


Yellowstones hjemmeside