Highway One, mellem Los Angeles og San Francisco.

Kystruten mellem Los Angeles og San Francisco er for mange turister en selvfølge, når de første gang besøger den amerikanske vestkyst. Selv navnet på denne ikoniske rute, med det magiske tal 1, er positivt værdiladet. Hvem vil ikke gerne være den første? Number One!

 

Tilmed ligger ruten i Californien, der for mange er et mål i sig selv og rejsebureauerne sælger da også rejsepakken Californien Classic som varmt brød. Denne inkluderer typisk Los Angeles, Las Vegas, Grand Canyon, Death Valley, Yosemite, San Francisco, Highway One og slutter i Los Angeles.

 

Denne guide dækker kyststrækningen mellem San Francisco og Los Angeles, med fokus på de talrige naturoplevelser ruten indeholder. 

 

Man kàn køre ruten på 10-12 timer, men det vil selvfølgelig være meningsløst. Jeg anbefaler, at man bruger 3 dage. Vejen er en almindelig hovedvej, med mange sving, stigninger, hastighedsbegrænsninger og i højsæsonen må man påregne megen trafik. Kører man i en mobilehome, bør denne højst være 25 feet/7,5 m lang, da det ellers kan være svært at parkere langs ruten og tror mig. Det vil man tit. Er man i bil, vil jeg overnatte i Monterey og Santa Barbara, da de ligger godt placeret i forhold til hinanden og selve ruten. Kørselsretningen er bedst fra nord mod syd, for her er man tættest på havsiden. Skal man den modsatte retning, så fortvivl ikke. I skal nok blive begejstrede. Ydersæsonen altid billigst og man får det hele lidt for sig selv. I 2022 kørte jeg turen midt oktober og vejret var op til 32 grader og blå himmel.  

​

Stillehavet er Highway One’e største attraktion.

Med San Francisco i bakspejlet, afløses de mange forstadsområder af stats strande, der til forveksling minder vores egen vestkyst. Tæt på storbyen skulle man tro, at strandene er pakket med badende, men vandets er, efter de flestes mening, alt for koldt. Generelt er badevandet på vestkysten koldere end det danske og man må syd for Los Angeles hvis man vil over de 20 grader. Trods dette bør man gøre holdt ved Half Moon Bay og gå Stillehavet i møde. På denne del af Highway One, er man i øjenhøjde med kysten og dette gør det let at vurdere, hvor de gode viewpoints ligger. 

 

Fra Half Moon Bay, kan man tage en afstikker til Sillicon Valley, hvor Apple, Ebay og Google har hovedsæde. 

 

Fortsæt ned af kysten og gør stop ved Pigeon Point Light Station State Historic Park. Det flotte fyrtårn er ofte åbent på hverdage. Den næste by på ruten er Santa Cruz, hvor man bør opleve deres strandpromenade. Her ligger det knap 100 år gamle tivoli midt på stranden. Byen er hjemsted for mange surfere, der venter på den perfekte bølge.

 

Det milde klima lokker mange hjemløse til Santa Cruz og andre byer på vestkysten. Sådan har det været i årtier, men Corona pandemien har bidraget til antallet af mennesker, der lever på samfundets yderste kant.

​

Hvalsafari i Monterey. 

Den næste times kørsel slipper man kontakten med havet som følgesvend, indtil man når den hyggelige havneby Monterey. Byen er bla. kendt for sine prominente indbyggere som fx. forfatteren John Steinbeck.

Særligt byens maritime waterfront tiltrækker mange turister. Her finder man masser af gode restauranter, butikker og hvalsafaribådene afgår herfra. Jeg tog selv en morgentur (4 timer) ud i bugten og blev belønnet med talrige pukkelhvaler, der hoppede i luften. I havnen ser, og hører, man konstant søløver der svømmer eller tager sig et hvil under havnens broer.

På Monterey Bay Aquarium, kan man opleve et fantastisk akvarium, der efter sigende er alle pengene værd.   

 

Byen hænger efterhånden sammen med Carmel-by-The-See, der i 80’erne havde skuespilleren og instruktøren Clint Eastwood som borgmester. Byen har et rigt kunstmiljø og masser af små cafe’er og hyggelige torve. Den er desuden kendt for sine skøre love. fx. er det forbudt at gå i højhælede sko! Det håndhæves næppe.

​

Byen er desuden kendt for sin 17 Miles Drive, en køretur langs rigmandsvillaer, kendte golfbaner, samt fascinerende udsigtssteder som Fanshell Beack Overlook, Cypress Point Lookout, Seal Rock og The Lone Cypress. Ruten er privatejet og koster 11 $. 

 

Big Sur. Rå og upoleret kystnatur.

Forsæt sydpå af den 130 km lange kyststrækning Big Sur. I min optik er denne del af Highway One, rutens absolut bedste. Her kører man på bjergsiderne langs havet, der byder på en ene mageløse udsigt efter den anden. Gør dig selv den tjeneste at holde ind så ofte du kan, hvis du er til rå og upoleret kystnatur. Tag Stillehavet ind og hold øjne og ører åbne, for pludselig kan der ske noget uventet, som da der passerede flere pukkelhvaler neden for vores stoppested. Se min video! Hvis du er i tvivl om hvilke steder der er bedst, så regn med at alle de skiltede Vistapoints er særligt seværdige.  

Hyppige jordskred i Big Sur lukkede i 2017 og 2021, Highway One i månedsvis og for de lokale var lukningen en katestrofe. 

​

Highway One har mange broer og nogle af dem er et stop værd. Dette gælder i særdeleshed Bixby Creek Bridge, der i mange år var verdens længste cementbro. Den er bla. kendt fra HBO- serien Big Little Lies. 

​

Herefter dukker endnu et fyrtårn op, endda på toppen af en vulkanklippe. Point Sur Lighthouse kan ses på afstand, men har desværre stærkt begrænsede åbningstider. Ruten går kortvarigt væk fra kysten, og leder forbi en tankstation, en cafe og et par hoteller. Man kan knap nok kalde det en by, men jeg ser steder som denne som gode strække ben stop og ikke mindst chancen for at gå på toilet. 

 

Næste stop er Julia Pfeiffer Burns State Park, hvor attraktionen er McWay Fall, der sender sit 24 m høje vandfald direkte ud i Stillehavet. Lidt foran vandfaldet bemærker man Sun Portal, en stor arch der står i vandet. Statsparken har entre på 7$. 

 

Søelefanterne ved Highway One

Et af kystens store trækplastre er området hvor søelefanterne holder til. Kolonien i Elephant Seal Rookery, har op mod 15.000 medlemmer, der heldigvis ikke kommer på een gang. En del af dem holder til på øer længere ude i havet. Typisk ser man et par hundrede ligge på stranden. De er både støjende og de direkte stinker. Nogle slås og gør sig til for hunnerne, mens andre kaster sand på sig selv. Det hele foregår i et langsomt tempo, for de mindste søelefanter vejer et halv ton, hvorimod de voksne hanner vejer op mod 1800 kg. Man skal ikke være bange for at overse stedet, for her er altid sort af mennesker. 

 

Hearst Castle

Et par kilometer ned af vejen ligger San Simeon Pier. Jeg har en svaghed for disse høje træmoler, man ser mange steder i USA og denne er ingen undtagelse. Den ligger stort set lige over for Hearst Castle Visitor Center. Herfra afgår der hvert 20. minut en bus op til det vandvittige rigmandshjem, som ejeren William Randolph Hearst lod bygge mellem 1919-1947. Begrebet luksus dækker på ingen måde dette overdådige sted, hvor avismagnaten altid var omgivet af Hollywoods største filmstjerner. Hans datter, Patricia Hearst, blev kidnappet af Symbionese Liberation Army, men endte med at fatte sympati for sine kidnappere og deltog i gruppens bankrøverier, indtil de blev fængslet. Hun blev senere frigivet og benådet. Den guidede standart rundvisning, tager ca. 3 timer. 

​

Få minutter fra Hearst Castle, ligger der 10-12 hoteller klumpet sammen. Jeg boede til under 100$ med havudsigt, så jeg var tilfreds. Tæt herpå kan man proviantere og shoppe i den hyggelige by Cambria. Byen har masser af små charmerende butikker, hvoraf en del handler med antikviteter. Prøv også Moonstone Beach Boardwalk, en 2 km lang træ belagt strandpromenade, der ligger ved byens nordlige udkant.

 

Efter 25 km uden udsigt til kysten, kan man på afstand se Morro Bay’s vartegn, en 176 m høj vulkanklippe, der står i vandkanten. Morro Bay er altid en god oplevelse og fortjener opmærksomhed. Jeg giver mig altid tid til en spisepause og nyder en fiskeret på terrassen hos Giovannis Fish Market, mens jeg beundrer den store vulkanklippe.  

 

Tag evt. en afstikker til San Louis Obispo, der tidligere var kåret som USAs lykkeligste by. Byen er omgivet af vingårde, hvor man tilbydes at smage de californiske dråber. Modsat er Bubblegum Alley en halvklam affære, for den smalle gyde er plastret til med tyggegummi. Det forhindrer dog ikke turisterne i at strømme til. 

 

Tilbage ved havet lokker Pismo Beach med sin flotte mole og en unik mulighed for at køre på selve stranden i Oceano Dunes State Vehicular Recreation Area. det skal man unde sig selv at prøve!

​

Danskerkolonien Solvang

Fra Pismo Beach og ned til Santa Barbara, må Highway One undvære udsigten over havet. Her tager mange danskere en smut til danskerkolonien Solvang, der blev dannet af en gruppe højskolefolk i 1911. Byen har vindmølle, bindingsværkshuse, kopi af Den Lille Havfrue, wienerbrød og frikadeller. Jeg har det lidt anstrengt med denne gennemamerikaniserede by, men har da selv besøgt den en enkelt gang. Her burde indsættes en smiley!

​

Er dine børn fan af Michael Jackson, så ligger hans tidligere hjem Neverland, kun 20 km fra Solvang. Adressen er: 5225 Figueroa Mountain Rd, Los Olivos, CA 93441. Man kan ikke komme ind på området, men for en ægte fan kan et foto udenfor ranchen også gøre det.

 

Santa Barbara er et naturligt stop, for byen en virkelig hyggelig. Jeg hører ofte om folk der booker 3 overnatninger, men fortryder, at de ikke havde nøjes med en enkelt. Stedet er et fint sted at dase ved poolen, men seværdighederne er for få til 3 dage, syntes jeg. Stranden er fin, men vandet er som nævnt koldt. Gå istedet en tur på den populære mole, på Stearns Wharf. Læg mærke til byens hvide huse og den spanske byggestil, der ikke kun præger Santa Barbara, men alle byerne langs Highway One. Stilen stammer fra tiden, hvor Californien var en spansk provins, kaldet Alter California. 

​

I byen Ventura kan man med fordel kombinere hvalsafari og nationalpark besøg, ved at sejle ud til Channel Islands National Park. Øerne har kun få turister og kaldes for Nordamerikas Galabagos. 

 

Sidste attraktion på Highway One er det stjernespækkede Malibu. Her bor de, der er noget ved musikken, eller filmen. Man kører praktisk talt lige forbi deres hoveddør, for strandhusene ligger direkte ud til Highway One, der her er flersporet. Husene har dog flere etager og direkte adgang til en meget privat strand.

Vil man selv til den offentlige strand i Malibu, så vælg Zuma Beach, hvor man ofte ser surfere. Hvis du ikke er blevet træt af moler, så se solnedgangen fra Malibu Pier.

 

Kystruten slutter her og Los Angeles tager over. Rund dog  oplevelsen af med et besøg på sjove og hyggelige Venice Beach.